Kæmpe bjerg af affald brænder - kan ses langt væk

00:59

En stor brand i en kæmpe bunke affald raser i Svinninge.

En stor brand i en kæmpe bunke affald raser i Svinninge. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

1 af 2

Et enormt bjerg med bioaffald brænder i Audebo ved Gislinge. Slukningen ventes at vare i dagevis.

Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen har hele natten til tirsdag kæmpet mod en stor brand i en enorm bunke affald ved Audebo Miljøcenter ved Gislinge nord for Holbæk.

Her er en kæmpe bunke med mellem 5.000 ton og 6.000 ton biomasse brudt i brand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Det vil tage flere døgn, før branden er slukket

Henrik Jørgensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Bunken er så stor, at den nærmest ligner et lille bjerg, og flammerne fra branden har natten igennem kunne ses på lang afstand. Her har branden i mørket nærmest lignet en vulkan i udbrud, hvor flammerne kunne ligne lavastrømme på ned af bjergets sider.

Artiklen fortsætter under billedet.

En  stor brand i en kæmpe bunke affald raser i Svinninge. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

- Vi har fået en del opkald om branden fra bekymrede borgere – også i dag tirsdag. Branden er dog under kontrol, og der er ingen grund til bekymring, siger politiets vagtchef Henrik Jørgensen.

Slukning ventes at vare i flere døgn

Miljøcenteret ligger nær rute 21, hovedvejen mellem Holbæk og Havnebyen, og det kan være en af forklaringerne på, at så mange har set flammerne.

Henrik Jørgensen oplyser, at slukningsarbejdet har været i gang siden mandag eftermiddag, hvor meldingen om branden indløb klokken 15.19.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er et bjerg med mellem 5.000 og 6.000 ton affald, der brænder ved Gislinge. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

Branden sikrer dog brandfolkene fra Vestsjællands Brandvæsen fast arbejde i de kommende dage.

- Vi venter, at det vil tage flere døgn, før branden er slukket. Men der er styr på det, og ingen fare på færde, siger vagtchefen.

Audebo Miljøcenter bestyres af affaldsselskabet Argo, og fungerer som losseplads og som et sted, hvor eksempelvis haveaffald omdannes til kompost.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App