Kåring af byens øl i Ringsted – se vinderen her

For første gang i dag dyster 14 store og små bryghuse om, hvem der producerer den bedste øl. Nu har Ringsted kåret sin helt egen øl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdagen i Ringsted stod i øllets tegn. 

For første gang blev der holdt Ringsted Øl Valg - muntert forkortet som RØV.

- Med fare for at lave en Me Too, ønsker jeg hermed alle en RØV-god weekend, sagde borgmester Henrik Hvidesten (V), da han åbnede ballet.

Lokal øl
Læs også
Lollandsk øl vinder fornem pris: - Det er et kæmpe skulderklap
Lokal øl
Læs også
Lollandsk øl vinder fornem pris: - Det er et kæmpe skulderklap

Ringsted Øl Valg går ud på, at byen skulle kåre sin helt egen øl. 14 bryggerier mødte alle op med en kandidat, og herefter var det op til gæsterne at stemme.

- Vi har de helt store bryghuse, vi har Amager Bryghus, vi har To Øl. Vi har også de helt små bryggerier som Thyra Bryg fra Roskilde, der startede sidste år og brygger hjemme i deres kælder. Så spektret er helt vildt bredt, og det gør det bare helt vildt spændende, siger medarrangør Hans Jakob Bjørn Christensen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Hans Jakob Bjørn Christensen er medarrangør af arrangementet.
Hans Jakob Bjørn Christensen er medarrangør af arrangementet. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST
Der var nok øl at tage af - bryggerierne havde også andre øl med end deltagerne i konkurrencen.
Der var nok øl at tage af - bryggerierne havde også andre øl med end deltagerne i konkurrencen. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Glade gæster

Og arrangementet trak mange glade – og øltørstige – gæster til.

- Det er fantastisk. Klokken er 12, og her er proppet. Vi satser på, det bliver ved, og så er vi klar igen til næste år, siger Hans Jakob Bjørn Christensen.

quote Det er fantastisk. Klokken er 12, og her er proppet. Vi satser på, det bliver ved, og så er vi klar igen til næste år

Hans Jakob Bjørn Christensen, medarrangør

- Jeg synes, det er fantastisk varierende, og jeg synes, det er et flot arrangement. Der er stor forskel på øllene, og det er fantastisk spændende at prøve noget forskelligt, lød det fra Kim Lorentzen, der var kommet hele vejen fra Greve.

Og vinderen er...

En af deltagerne var Dagmar Bryggeriet fra netop Ringsted.

- Den øl, vi har taget med, kalder vi Svend, Knud og Valdemar. Det er blanding mellem en amerikansk brown ale og en red ale. Den er lidt mørk og har lidt sødme, lige når man får den ind i munden, men så langsomt kommer den dér friske bitterhed fra humlen. Det er en øl, der har lidt af det hele, siger Søren Vestergaard, ejer af bryggeriet.

Royal_unibrew.jpg
Læs også
Borgere i Kenya skal lære at drikke øl fra Faxe
Royal_unibrew.jpg
Læs også
Borgere i Kenya skal lære at drikke øl fra Faxe

- Det er rigtig fantastisk at være med til det her arrangement. Det er skægt, at vi har kunnet køre det hele herop på en sækkevogn, fordi vi bor lige heromme i baggården.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var ikke det lokale bryggeri, der vandt.
Det var ikke det lokale bryggeri, der vandt. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Det var dog ikke Dagmar Bryggeriet, der løb med sejren og prisen som Ringsteds øl. Det blev nemlig Det Lille Bryggeri fra Bringstrup tæt ved Ringsted på Vestsjælland, som diskede op med en ale med smag af hindbær og lakrids.

ddadda.jpg
Læs også
Kendt bryggeri køber tom fabrik - flere arbejdspladser på vej til byen
ddadda.jpg
Læs også
Kendt bryggeri køber tom fabrik - flere arbejdspladser på vej til byen

Ringsted Øl Valg blev arrangeret af SKEMA, som er en kaffebar i Ringsted, og Danske Ølentusiaster Ringsted.

Vinderbilledet - Det Lille Bryggeri.
Vinderbilledet - Det Lille Bryggeri. Foto: Privatfoto

Nyhedsoverblik