Julehandel slår rekord: Pakkebud bliver modtaget, som var han julemanden

I december har vi købt for 18 procent mere på nettet sammenlignet med sidste år. Nethandlen slår endnu engang rekord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søren Rasmussen har travlt med sin pakkerute i Næstved. Rigtig travlt – for kalenderen siger snart juleaften.

- Det har været mere eller mindre konstant de sidste fire uger. Det er mange pakker hver dag. Normalt har vi et lille dyk på en uge, hvor der ikke er så meget, men sådan har det ikke været i år, siger han.

Pakker
Læs også
Butikker med opfordring efter stor udsalgsdag: Hent jeres pakker
Pakker
Læs også
Butikker med opfordring efter stor udsalgsdag: Hent jeres pakker

Men pakkebuddet tager det med et smil, for han bliver næsten taget imod som selveste julemanden.

- Vi har ventet på den her pakke. Den er fra Sverige, for vores datter bor deroppe, siger Anette Toftegaard fra Næstved.

Artiklen fortsætter under billedet...

Søren Rasmussen kører sin pakkerute med et smil.
Søren Rasmussen kører sin pakkerute med et smil. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Kan mærkes i butik

quote Det er altid rart med smil og glade mennesker. Det smitter jo

Søren Rasmussen, pakkebud, PostNord

Sidste jul omdelte PostNord ti millioner forsendelser fra e-handel, og i år bliver rekorden endnu engang slået. Det er mest tøj og sko, danskerne køber, og det er noget, man kan mærke hos undertøjsforretningen Sass.dk.

- Hele december måned og slutningen af november har været rigtig travl, men vi er rigtig godt forberedt på det. Det kommer ikke bag på os, siger Anita Møller, der arbejder i butikken.

- Vi er rigtig glade og tilfredse.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST
Hos Sass.dk har de travlt i disse dage.
Hos Sass.dk har de travlt i disse dage. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Sidste chance inden jul

PostNord har 400 ekstra pakkebude på gaden i disse dage for at levere pakker købt på nettet.

- Jeg kunne ikke finde det, jeg ledte efter, i butikkerne. Jeg var i seks forskellige forretninger, men så fandt jeg det på nettet og købte det der, siger Gert Andersen fra Næstved.

Byer, der har handlet mest på nettet til jul:

Tallene angiver, hvor mange pakker pakkebudene i snit har leveret til hver husstand i postnummeret siden Black Friday.

 

På Sjælland:

 

1. 4390 Vipperød – 1,22 pakker i snit pr. husstand
2. 4532 Gislinge – 1,10
3. 4592 Sejerø – 1,01
4. 4793 Bogø – 0,99
5. 4340 Tølløse – 0,96
6. 4261 Dalmose – 0,95
7. 4241 Vemmelev – 0,94
8. 4573 Højby – 0,93
9. 4653 Karise – 0,93
10. 4490 Jerslev – 0,92

 

På landsplan:

1. 9270 Klarup – 1,54 pakker i snit pr. husstand
2. 2950 Vedbæk – 1,38
3. 8541 Skødstrup – 1,31

4. 4040 Jyllinge – 1,30

5. 8320 Mårslet – 1,30

6. 8520 Lystrup – 1,29

7. 8355 Solbjerg – 1,29

8. 9260 Gistrup – 1,25

9. 8362 Hørning – 1,23

10. 4320 Lejre – 1,23

 

Kilde: PostNord

I morgen er absolut sidste chance for at få sendt en pakke til afhentning på et posthus før jul. Og Søren Rasmussen har to arbejdsdage tilbage inden ferien – men det ødelægger ikke det gode humør-

- Det er altid rart med smil og glade mennesker. Det smitter jo, siger han.


Nyhedsoverblik