En gruppe sygdomsramte unge er på turné: - Jeg er ikke min sygdom

Forestillingen "Jeg er ikke min sygdom" er lavet af Ungdommens Røde Kors og rykkede i dag til Høng Gymnasium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Teatertekster behøver ikke være skrevet af dramatikere.

Lige nu turnerer en gruppe sygdomsramte unge med forestillingen ”Jeg er ikke min sygdom”, som er lavet af Ungdommens Røde Kors i samarbejde med en teatertrup.

I dag spillede de på Høng Gymnasium, hvor en af de optrædende selv er elev.

- Jeg sad på mit værelse en aften. Og der lå en kniv på mit værelse. Hvad nu, hvis jeg stak den ind i maven på mig selv?

Sådan fortæller én af de skuespillere, der er på scenen.

De studerende på Høng Gymnasium og HF fik lidt ekstra at tænke over, under deres morgensamling. De mødte nemlig fire unge, der uden filter fortalte om deres liv med sygdom.

- Jeg synes, det var rigtig rart at høre andre unges historier, fordi man måske ikke selv havde regnet med, at de gemte på så meget inde bag ved, siger gymnasieelev Krestine Haugaard.

Rektor: - Det er meget direkte fra ung til ung

De fire, er medvirkende i et teaterfremstød Ungdommens Røde Kors har sat op, som en del af kampagnen: "hashtag Sygt Ung".

Det var fire meget forskellige historier, der blev rullet op i formiddags på Høng Gymnasium. Carsten Jensens liv hang i en tynd tråd, indtil han fik en ny nyre. En anden historie handlede om én, der blev voldtaget.

Virkeligheden helt usminket kan godt få stilheden til at brede sig på et gymnasium. Det var præcis den effekt, rektor håbede på, da han inviterede teaterstykket ”Jeg er ikke min sygdom” til Høng.

- Jeg håber den her forestilling siger noget direkte til de unge om det at være ung og have nogle problemer, men også hvordan man kan løse de problemer – sociale, psykiske osv. Jeg tror, det er meget direkte fra ung til ung, siger Mads Skrubbeltang.

Ungepsykolog
Læs også
Regeringens psykiatriudspil:
Sårbare unge skal kunne få hjælp i kommunerne
Ungepsykolog
Læs også
Regeringens psykiatriudspil:
Sårbare unge skal kunne få hjælp i kommunerne

To blodpropper og et nyt hjerte

Der er barske fortællinger, der fortælles, men der er lys for enden af dem.

- Jeg har altid mødt meget modstand. Jeg har haft to blodpropper, som har smadret mit hoved, og som også har gjort, at jeg er blevet spastisk lammet. Og så har jeg fået et nyt hjerte, siger Noa Bak-Pedersen.

 
  Foto: Søren Kiehn - TV ØST

I dag er Noa Bak-Pedersen på trods af alt paralympisk atlet, sprinter på landsholdet. Han håber, at han ved at være med i Røde Kors initiativet, kan inspirere andre.

- Det at få lov til at snakke om nogle ømme emner, som folk ikke altid tør snakke om, det tror jeg er meget vigtigt, siger han.

Det budskab bakker de fremmødte elever ham op i. De mener, at de 25 minutter forestillingen varede gjorde dem klogere.

- Det at få åbnet op og få lyttet il, hvad andre har at komme med, kan måske hjælpe andre til at sige, at ”hvis de tør, så tør jeg også”, siger Krestine Haugaard, gymnasieelev i Høng.

Krestine Haugaard, gymnasieelev i Høng
Krestine Haugaard, gymnasieelev i Høng

Gymnasieeleven Maja Birckmose mener også, at fortællinger som disse kan være med til at gøre en forskel.

- Jo flere skoler, de tager ud på, jo mere tror jeg, det kan rykke ved noget.


Nyhedsoverblik