Jean Fischer: Far mente, det var syndigt at gå i biografen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jean Fischer er pensioneret kultursociolog og samfundsdebattør. Han har undervist på RUC i næsten 10 år.

Jean Fischer er født på Lolland og faderen var så religiøs, at han mente at Indre Mission var blevet for verdslig - og at det var syndigt at gå i biografen.  Den opdragelse har sat sine livslange spor hos Jean Fischer og i et interview med Kristeligt Dagblad for nylig sagde han, at hans livs opgave har været at udrydde al religion.

I dag er Jean Fischer gift med Lone. De bor sammen i Sorø, hvor han interesserer sig for byens lokale kunst og kultur. Han er 77 år gammel, og debattrangen er intakt.