IT-sikkerhedsbrist i Kalundborg var en fejl - men ikke en katastrofal én af slagsen

Det står nu klart, at det it-sikkerhedsbrist, der var i Kalundborg Kommune før jul, ikke var så fatalt, som det kunne have været.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

50.000 filer med personfølsomme oplysninger om borgere i Kalundborg Kommune endte uden for kommunens vægge kort før jul.

Men det endte ikke så galt, som det kunne have gjort. Det oplyser P4 Sjælland her til morgen.

Efter en grundig undersøgelse, kan man nu konstatere, at risikoen for at personfølsomme oplysninger skulle ende i de forkerte hænder, ikke er til stede. Det har eksterne konsulenter fra Deloitte kunne konkludere, efter Kalundborg Kommune orienterede Datatilsynet om fejlen.

- Det var en klar fejl i vores håndtering af data

Sagen opstod, fordi en journalist fra Børsen blev givet adgang til en såkaldt FTP-server, hvor han opdagede, at han også kunne snuse rundt i andre mapper med personfølsomme oplysninger på en række af kommunens borgere.

Formentlig var der dog ikke så mange andre, end journalisten, der nåede at få adgang til oplysningerne, viser kommunens egne udtræk fra deres systemer. Men kommunaldirektøren erkender, at det var en uheldig sag.

- Det var en klar fejl i vores håndtering af data, og det må ikke ske, siger kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen til P4 Sjælland.

computer.jpg
Læs også
Personlige oplysninger om borgere i Kalundborg Kommune lækket ved en fejl
computer.jpg
Læs også
Personlige oplysninger om borgere i Kalundborg Kommune lækket ved en fejl

Nyhedsoverblik