Indvielse af vandhus bliver udskudt igen

Det skulle være åbnet sidste år, men nu er indvielsen igen udsat. Vordingborgs nye vandhus åbner nu efter planen den 1. marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en konkurs hos en underentreprenør, der har forsinket indvielsen af Vordingborgs nye vandhus. Det forklarer kommunen i en pressemeddelelse.

Oprindeligt var åbningsdatoen for det store bade- og svømmeland sat til november sidste år. Den blev flyttet til december og så til den 9. februar i år. Nu er indvielsen så blevet flyttet til den 1. marts.

Skal sikre forsvarlig drift

I februar skal anlægget testes igennem – blandt andet af forskellige brugergrupper – så det bliver klar til åbningen.

- Det er beklageligt, at der kommer endnu en lille forsinkelse på Vandhuset, men vi ønsker først at åbne for publikum, når vi er sikker på, at det har en forsvarlig drift, og at sikkerheden er i orden. Det tror jeg, at alle vil kunne forstå, siger borgmester Mikael Smed.

Den gamle svømmehal i Vordingborg vil på grund af forsinkelsen holde åbent frem mod åbningen af Vandhuset den 1. marts.


Nyhedsoverblik