Indeklimaet er for dårligt i nybygget ATP-bygning

Bare fire år efter den spritnye ATP-bygning i Vordingborg stod færdig, må medarbejderne se frem til et år med ombygninger, så klimaanlægget kan blive udskiftet. Kapaciteten har ikke været høj nok fra begyndelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For bare fire år siden vandt den nye ATP-bygning i Vordingborg en pris for at være ”en fantastisk arbejdsplads for alle, med gode arbejdsforhold trods store kontormiljøer”.

Sådan ser virkeligheden dog ikke ud længere.

Bygningens indeklima er så dårligt, at ATP Ejendomme, der står bag byggeriet, nu har valgt at udskifte hele ventilationsanlægget.

Et år med byggeri

Udskiftningen begynder i oktober og vil tage mindst et års tid.

Mens den står på, vil 60 medarbejdere blive placeret i pavilloner uden for bygningen.

Resten af de 276 personer, der arbejder i bygningen, vil løbende blive rokeret rundt, efterhånden som ombygningen skrider frem.

Byggeriet vil primært foregå udenfor almindelig arbejdstid, så medarbejderne bliver forstyrret så lidt som muligt.

De midlertidige pavilloner er ved at være færdige og skal blive klar til indflytning i oktober.
De midlertidige pavilloner er ved at være færdige og skal blive klar til indflytning i oktober. Foto: Lasse Luffe Andersen - TV ØST

Vinduerne kan ikke åbnes

Grunden til, at klimaanlægget allerede skal skiftes efter fire år, er, at det fra begyndelsen var underdimensioneret.

Selv om bygningen egentlig kan rumme 300 medarbejdere, har anlægget altså ikke kunnet følge med.

Derudover ligger der en ekstra udfordring i, at vinduerne i bygningens store åbne kontorer ikke kan åbnes, og derfor er problemet nødt til at blive løst.

De 276 medarbejdere fra henholdsvis ATP, Udbetaling Danmark og Arbejdsskadestyrelsen, der holder til i bygningen, må altså se frem til et år med flytteri og arbejde i pavilloner, før de igen kan nyde godt af den nybyggede prisvindende bygning, de havde set frem til at arbejde i. 


Nyhedsoverblik