Indbrudsbølge i Dianalund: Otte indbrud i samme villakvarter

Flere borgere i området omkring Færøvej og Ålandsvej i Dianalund havde lørdag aften indbrud. Politiet opfordrer til, at man tilmelder sig Nabohjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele otte anmeldelser har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtaget oven på en travl indbrudsaften i Dianalund. Det er Færøvej og Ålandsvej, der har været udsat for henholdsvis seks og to indbrud lørdag aften. De to veje ligger i forbindelse af hinanden.

Ifølge vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Allan Holm, er episoden en del af et negativt mønster i den nordlige del af politikredsen, hvor der har været flere indbrud end normalt.

- Så det kigger vi selvfølgelig på både rent efterforskningsmæssigt men også i forhold til forebyggelse, siger han.

Morten Ahlefeldt Hansen
Læs også
Mystisk tyveri:
Madrasser til 200.000 kroner stjålet fra brydeklub
Morten Ahlefeldt Hansen
Læs også
Mystisk tyveri:
Madrasser til 200.000 kroner stjålet fra brydeklub

I Vemmelev vest for Slagelse var der torsdag en lignende episode. Her kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi notere fem tyverier på et forholdsvist lille område.

Opfordrer til Nabohjælp

Allerede i dag tager Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi deres mobile politistation med ud til Dianalund oven på de mange tyverier lørdag. Det gør de for at oplyse folk om, hvordan man kan forebygge de her tyverier.

- Vi fortæller om overordnede gode råd til, hvor man kan være med til at sikre sin bolig, siger Allan Holm.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Én af de ting, politiet fortæller om og opfordrer til er, at man melder sig til Nabohjælp.

- Vi kan se, det har en effekt. Antallet af indbrud falder, når områder tilmelder sig Nabohjælp, fortæller vicepolitiinspektøren.

Superbrugsen Korsør
Læs også
To indbrud på fem dage: Tyve stikker af med 100 pakker fra posthus
Superbrugsen Korsør
Læs også
To indbrud på fem dage: Tyve stikker af med 100 pakker fra posthus

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der intet signalement på hverken personer eller på eventuelle køretøjer. Har man dog set noget mistænkeligt i området lørdag aften, kan man kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik