Ildsjælen Kim donerer legetøj for tusindvis af kroner til syge børn

Kim Larsen fra Glumsø har doneret 100 malebøger og legetøj for flere tusind kroner til syge børn på Næstved Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En malebog kan underholde de fleste børn for en stund, og underholdning kan der til tider være behov for på børneafdelingen på Næstved Sygehus.

Afdelingen har netop modtaget 100 nye malebøger og en masse andet legetøj. Den glade giver er ildsjælen Kim Larsen fra Glumsø, der ikke var et sekund i tvivl om, at gaverne skulle foræres til Næstved Sygehus.

Initiativet kom efter, at han havde vundet de mange malebøger i en konkurrence på Facebook. Malebøgerne var i forvejen øremærket hospitalsklovnene, men præmien inspirerede Kim Larsen til at sætte en større legetøjsindsamling i gang.

- Hvad kan man bruge malebøger til uden maleredskaer? Derfor kontaktede jeg forretningsdrivende i Glumsø, som med stor villighed både gav Lego og alle mulige tegneserier, fortæller Kim Larsen til TV ØST.

På én enkel måned fik han samlet legetøj ind for over 6.000 kroner, som de lokale erhvervsdrivende donerede. Og det blev til lidt af hvert: Brætspil, Lego, sæbeboblespil, tusser og fidget spinners. 

 
  Foto: Privatfoto
Læs også
Bamser i ambulancer: Linda strikker til syge børn
Læs også
Bamser i ambulancer: Linda strikker til syge børn

Gaverne blev overrakt til børnene på afdelingen tirsdag, og børnene på afdelingen tog ifølge den glade giver godt imod dem.

- De var jublende glade og havde hænderne oppe, fortæller Kim Larsen.

Afdelingsleder: Det er virkelig flot

På børneafdelingen i Næstved har man stor respekt for ildsjælen.

- De (børnene red.) blev meget overrasket over, at der også kan komme noget positivt her, så de blev virkelig glade for at få en gave, fortæller afdelingsleder Anette Østerkjerhuus og tilføjer: 

 
  Foto: TV2 ØST

- Det var virkelig flot gået, at han vil bruge sin fritid på at spørge lokale, om de vil være med til at donere noget til de syge børn.  

Hjælper til i lokalsamfundet

Kim Larsen er på førtidspension, og forsøger at bruge sin tid på at hjælpe til i lokalsamfundet, hvor han kan. Legetøjsprojektet overskygger dog alt andet, han hidtil har været med til.

 
  Foto: TV2 ØST
Donation
Læs også
10-årig donerer 6.000 kroner til udsatte børn
Donation
Læs også
10-årig donerer 6.000 kroner til udsatte børn

- Jeg har ikke sovet de sidste par nætter, men det har givet mig en kæmpe oplevelse, jeg ikke ville være foruden, fortæller Kim Larsen

Derfor er det ikke sidste gang, at ildsjælen fra Glumsø vil knokle for et godt formål.

- Når jeg har holdt 14 dages ferie, så er det op på hesten igen, siger han.


Nyhedsoverblik