Ikonisk morgenmadsprodukt er tilbage på danske hænder

Crispy Food fra Gørlev har købt OTA Solgryn fra PepsiCo. Solgrynene bliver der dog ikke ændret på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ikoniske danske morgenmadsprodukt OTA Solgryn er tilbage på danske hænder.

Crispy Food har nemlig købt OTA Solgryn fra PepsiCo med overtagelse den 2. september 2019.

Det oplyser Crispy Food i en pressemeddelelse.

- Vi har købt Solgryn, fordi det høje positive kendskab til et sundt kvalitetsprodukt tiltaler moderne forbrugere, siger Christian Bring, der er topchef for Crispy Food og Nakskov Mill Foods, i pressemeddelelsen.

quote Det er vanskeligt at finde stærkere danske brands end netop Solgryn, og strategisk passer det perfekt sammen med vores øvrige morgenmadsprodukter

Christian Bring, topchef, Crispy Food og Nakskov Mill Foods

- Det er vanskeligt at finde stærkere danske brands end netop Solgryn, og strategisk passer det perfekt sammen med vores øvrige morgenmadsprodukter, siger han.

Bliver ikke ændret på grynene

OTA Solgryn så dagens lys i 1898, dengang under navnet Avena. I 1933 blev navnet ændret til OTA Solgryn.

Den røde og hvide pakke med den gule sol har i mange år været populær på morgenmadsbordet. Tilbage i 2007 blev pakken endnu mere populær, efter at Ota Solgryn havde lavet en reklamefilm med det danske fodboldikon Michael Laudrup.

Se reklamen her:

Crispy Food oplyser, at der ikke bliver ændret på selve solgrynene efter opkøbet.

- Det vil for eksempel stadig være den samme ristning af havren, der giver den velkendte lidt nøddeagtige smag. Der er heller ikke planer om dramatiske ændringer af pakkerne, står der i pressemeddelelsen.

Kom med bag murene hos Crispy Food i programmet Fabrikken herunder:

I 2018 var TV2 ØST på besøg på morgenmadsfabrikken Crispy Food i Gørlev. Her producerer de mellem halvandet og to tons granola i timen.

Nyhedsoverblik