Ideer til weekenden: Kold Krig, Kyndelmisse og svingende musik

Dørene åbner for flere spændende arrangementer i weekenden. Her er oplevelser for alle - lige fra kunst til blå blink i Regionshuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kyndelmisse på Sorø Kunstmuseum
 

Kyndelmisse på Sorø Kunstmuseum
Kyndelmisse på Sorø Kunstmuseum

Vær med til at fejre kyndelmisse på kunstmuseet i Sorø på lørdag. Programmet er lagt til en lys aften i vintermørket: I museumsgården omdannes isklumper til skulpturer. Inden døre kan du deltage i konkurrencen om at forme det bedste skyggeportræt. I cafeen kan du nyde live musik og suppe og i udstillingen er der kvik-guide til kunsten. Dørene åbnes kl. 17–22.

Læs mere her
 

Sydfronten - Lolland Falster under Den Kolde Krig
 

Thomas Tram Pedersen fortæller om Den Kolde Krig
Thomas Tram Pedersen fortæller om Den Kolde Krig Foto: NATO: Torpedobåd fra Waszawapagten i Østersøen i 1980'erne

Thomas Tram Pedersen er historiker og fortæller med indsigt og indlevelse om Lolland og Falsters udsatte placering under Den Kolde Krig. Strategisk lå området mellem Nato i Vest og Warszawapagten i Øst, hvilket kunne have fået uoverskuelige konsekvenser for området, i tilfælde af en tredje verdenskrigs udbrud. Foredraget afholdes i Bangs Have i Maribo på lørdag kl. 14. Bemærk tilmelding senest den 24. januar.

Læs mere her
 

Kyndelmisse med blå blink i Regionshuset
 

Kyndelmisse med blå blink i Regionshuset
Kyndelmisse med blå blink i Regionshuset

Regionshuset i Sorø inviterer til åbent hus. Politikerne er klar til rundvisning og debat. Ambulance-redderne fortæller om deres arbejde, og du kan selv tage en blodprøve, måle din puls eller tage din temperatur. Disse og mange andre arrangementer foregår på lørdag kl. 17-22 og henvender sig til hele familien.

Læs mere her
 

Ny særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum
 

Ved Bordet - Ny særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum
Ved Bordet - Ny særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum Foto: Den Hirschsprungske Samling

På fredag åbner Fuglsang Kunstmuseum dørene til deres nye særudstilling ”Ved Bordet. Mennesker, mad & nature morte”. Bordet er centralt i vores hverdag og udstillingen tager udgangspunkt i hvad vi foretager os omkring det. Her præsenteres en samling af værker af helt store danske kunstnere som blandt andre Krøyer, Hammershøi, P. C. Skovgaard, Anna og Michael Ancher med flere. Udstillingen kan ses frem til den 23. april.

Læs mere her

 

Koncert på Rønnebæksholm
 

Hot'N'Spicy på Rønnebæksholm
Hot'N'Spicy på Rønnebæksholm

Hvad med en svingende søndag eftermiddag i selskab med Bjarke Falgren og hans band Hot’n’Spicy? Så er Rønnebæksholm ved Næstved en mulighed søndag eftermiddag. Her er lagt op til varieret og afspændt jazz fra det anerkendte band. Til koncerten præsenterer de helt nye numre, og koncerten optages og bliver en del trioens kommende album. Hot’n’Spicy går på scenen kl. 15.

Læs mere her

I Guiden finder du flere oplevelser i nærheden af dig


Nyhedsoverblik