I Vordingborg får du mest råd til snold og fritid

Sammenlignet med resten af regionen topper byen listen over 20 kommuner, hvor du kan få det største rådighedsbeløb ifølge en oversigt fra Børsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du vil have mest muligt ud af dine penge og de ikke udelukkende skal gå til husleje og andre udgifter, så er det slet ikke så tosset at bosætte sig i Vordingborg.

Ifølge en oversigt fra mandagens udgave af Børsen topper byen nemlig listen over de 20 kommuner på Sjælland med det største rådighedsbeløb.  

Øvrige regionale byer er også med i front på top ti på listen. Her er både Faxe, Odsherred, Sorø, Slagelse, Stevns, Ringsted og Holbæk repræsenteret.

Ifølge avisen er der væsentlige, økonomiske fordele for en almindelig familie ved at bosætte sig i eksempelvis Vordingborg kontra på en adresse i København. Det er beregnet ud fra bosætningsmodellen, som udarbejdet af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Regnestykket tager udgangspunkt i løntagerfamilie, hvor mand og kvinde tjener en gennemsnitlig løn. Familien har to børn og ønsker at bo i et hus på 150 kvadratmeter.

Hvis parret bor på enten Frederiksberg eller i Gentofte vil der være mellem 3500 og knapt 6000 kroner i rådighedsbeløb om måneden. Hvis samme familie til gengæld bor i Vordingborg, får de over 22.000 kroner til fornøjelser i fritiden.

Ifølge cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening Troels Theil Eriksen har de oplevet en periode, hvor rigtigt mange er flyttet til København.

- Men nu ser vi unge i stigende grad flytte ud igen, siger cheføkonomen til Børsen. 

Regnestykket er lavet ud fra, at den ene forælder arbejder lokalt, mens den anden pendler og arbejder i København.


Nyhedsoverblik