Plastikken fra affaldsposerne til madaffald risikerer at ende på landmændenes marker. Uanset om posen er lavet af almindelig plastik eller bioplastik er den skadelig for miljøet, hvis den ender i naturen.
- Intet af det plastik, vi har på markedet i dag, skal ende i naturen, siger Claudia Sick, der er biolog ved miljøorganisationen Plastic Change til TV ØST.
Hvis det her plastik er i biopulpen, når det køres til biogasanlægget, så kører det her også med ud på landbrugsjord
Ikke desto mindre er der flere kommuner i vores sendeområde, der udleverer poserne til borgerne, når de skal sortere deres madaffald.
Affaldsvirksomheden AffaldPlus modtager mad- og bioaffald fra seks sjællandske kommuner. Formålet er at genanvende madaffaldet i biogasanlæg og dermed udvinde energi. Affaldvirksomheden tømmer alle typer poser for madaffald, men det er her problemet med bioplastikposerne opstår. De går hurtigere i stykker.
- Vi har eksempler på bioplastik, som vi har fundet i biopulpen, siger energichef Ole Andersen fra AffaldPlus.
Biopulpen er det sorterede madaffald, som der bliver sendt videre til biogasanlæggene.
- Hvis det her plastik er i biopulpen, når det køres til biogasanlægget, så kører det her også med ud på landbrugsjord, siger Ole Andersen.
Går over til almindeligt plast
Derfor anbefaler affaldsvirksomheden, at kommuner og borgere benytter almindelige plastikposer, der er mere holdbare. Slagelse Kommune leverer deres madaffald til AffaldPlus i Næstved, og kommunen har i mange år benyttet poser af bionedbrydeligt plastik.
De går nu over til almindeligt, genanvendt plast.
- Vi følger affaldsselskabets anbefaling, og derfor vælger vi selvfølgelig plastikposer, siger Gurli Møller, der er miljømedarbejder i Slagelse Kommune.
AffaldPlus understreger over for TV ØST, at indholdet af plastik, der bliver sendt videre til biogasanlæggene, ligger under Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier.
Her kan du se, hvordan din kommune behandler dit madaffald, og om de bruger bioposer.
Nedbrydes først ved 60 grader
For plastikposer er ikke bare plastikposer, hvis man spørger miljøorganisationen Plastic Change, som generelt er imod brugen af plastikposer, fordi de sviner miljøet.
Bioplastik er ikke bionedbrydeligt. Derfor er det nøjagtigt det samme, hvis plastikken lander i naturen, som hvis det var almindeligt plastik
- Bioplastik er ikke bionedbrydeligt. Derfor er det nøjagtigt det samme, hvis plastikken lander i naturen, som hvis det var almindeligt plastik, siger Claudia Sick.
Almindelig plastik er baseret på olie, mens bioplastik er baseret på naturmaterialer som majs eller sukker. En tredje kategori er bionedbrydelig plastik, der bryster sig af at kunne forsvinde af sig selv sammen med madaffaldet. Det er en type pose, Kalundborg Kommune har valgt at give til borgerne, men poserne nedbrydes ikke så let.
Den bionedbrydelige plastikpose nedbrydes først ved høje temperaturer. Mange bionedbrydelige plastikposer har mærket OK COMPOST, der betyder, at posen først nedbrydes ved 60 grader.
- Det kræver helt særlige forhold og temmeligt høje temperaturer, som man sjældent finder i naturen, siger Claudia Sick.
Konstante temperaturer
Der findes også en mærkning, der hedder OK COMPOST HOME - et belgisk certifikat, der betyder, at poserne angiveligt kan nedbrydes ved lavere temperaturer mellem 20 og 30 grader. Det sker dog kun, hvis temperaturerne er konstante i minimum et halvt år, og der i forvejen er et bakterieholdigt miljø som for eksempel i en kompostbunke.
- Derfor kan man ikke smide de her bionedbrydelige poser i naturen, understreger Claudia Sick.
Kalundborg Kommune er den eneste i vores område, der har en bionedbrydelig pose af mærkningen OK COMPOST HOME. Slagelse Kommunes bionedbrydelige affaldspose er derimod certificeret med OK COMPOST, den industrielle certificering, der altså kræver mindt 60 graders varme i over et halvt år.
Ifølge Plastic Change er posejunglen for uoverskuelig for forbrugerne. De mener, at politikerne bør træde til handling for at redde miljøet:
Forbrugerne har ikke noget valg, i forhold til hvilken type plastikpose de køber. Det er noget, man politisk sammen med kommunerne skal arbejde med
- Forbrugerne har ikke noget valg, i forhold til hvilken type plastikpose de køber. Det er noget, man politisk sammen med kommunerne skal arbejde med, siger Claudia Sick til TV ØST.
Uret tikker mod den grønne omstilling
Årsagen til, at de mange kommuner sorterer madaffald - og dermed at de bruger biopoaserne - er, at EU i 2017 indførte et direktiv, der stiller øgede krav til genanvendelse af madaffald.
Derfor har mange kommuner i Region Sjælland indført ny affaldssortering eller planlægger at gøre det. Borgerne skal blive bedre til at adskille kødsovs og æbleskræller fra plastikbakker. Et EU-affaldsdirektiv fra 2017 stiller nemlig øgede krav til genanvendelse af madaffald i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at målet er, at 55 procent af al husholdningsaffald skal genanvendes i 2025. Det mål stiger til 60 procent i 2035.
Sorteringen gælder for private husstande, og dermed bliver en stor del af arbejdet op til de enkelte kommuner, der i dag håndterer husholdningsaffald. Derudover kommer kravet om sortering af madaffald også til at gælde husholdningsaffald fra erhvervsvirksomheder som for eksempel cafeer og restauranter.