Møns Klint, Røsnæs, Reersø, Bjergene i Odsherred.
Sjælland og øerne er fyldt med naturperler, og du kan være med til at udpege dem i ny en naturkanon, der samler de 15 dejligste natursteder i Danmark.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet, som står bag Danmarks Naturkanon.
Uanset hvor vi er i Danmark, skal vi for eksempel på en familietur nemt kunne besøge et sted i naturkanonen
- Med den nye naturkanon vil vi vise, at man aldrig er langt fra en naturoplevelse i Danmark. Jeg håber, at vi får masser af gode forslag, og så glæder jeg mig, til vi kan afsløre den nye naturkanon senere på året, udtaler miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en pressemeddelelse.
Streg under oplevelse
For at et sted kan nomineres, skal det ifølge Miljø- og Fødevareministeriet have en smuk natur og biologisk, geologisk eller landskabelig værdi. Det skal desuden være en oplevelse at besøge, understreger miljøordfører Mette Abildgaard (K):
- Uanset hvor vi er i Danmark, skal vi for eksempel på en familietur nemt kunne besøge et sted i naturkanonen. Derfor vil vi også sikre, at stederne bliver ligeligt fordelt på alle landets regioner, siger hun.
Den nye naturkanon ventes klar i slutningen af året. Du indsende din indstilling her.