Skriger på arbejdskraft: Hver tredje sjællandske servicevirksomhed mangler hænder

Hoteller, butikker, rengøring og restauranter skriger på arbejdskraft. Særligt i Region Sjælland mangler servicebranchen arbejdskraft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Serviceområdet i Region Sjælland skriger på arbejdskraft. Der mangler hænder på hoteller og restauranter og inden for rengøring og handel.

Læs også
Branche hungrer efter tjenere og kokke: - Det er langsomt blevet værre og værre
Læs også
Branche hungrer efter tjenere og kokke: - Det er langsomt blevet værre og værre

Mere end hver tredje servicevirksomhed på Sjælland må sige nej til ordre på grund af mangel på arbejdskraft.

Det viser en opgørelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening, og det er markant flere end i de øvrige regioner.

quote Vi taler meget om lægemangel, men den relative mangel er cirka fire gange så høj på tjenere som på læger

Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Størst mangel på tjenere

De nyeste tal fra første kvartal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at for tjenere er den forgæves rekrutteringsrate på 80 procent. Det vil sige, at ved 80 procent af de offentlige, opslåede stillinger er det ikke lykkedes at rekruttere arbejdskraft til den ledige stilling.

- Vi taler meget om lægemangel, men den relative mangel er cirka fire gange så høj på tjenere som på læger, siger Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Mangel på arbejdskraft1
Læs også
Stor mangel på arbejdskraft:
Virksomheder forsøger forgæves at skaffe nye medarbejdere
Mangel på arbejdskraft1
Læs også
Stor mangel på arbejdskraft:
Virksomheder forsøger forgæves at skaffe nye medarbejdere

På Hotel- og Restaurationsskolen oplever de også, at der er færre elever, der søger ind i branchen. Ifølge direktør Anne-Birgitte Agger har de samme problemer som ude i branchen, hvor der mangler arbejdskraft.

København suger arbejdskraften fra resten af Sjælland

Ifølge Dansk Erhverv er den gal i hele landet, men særlig slemt ser det ud på Sjælland og i København.

quote Det kommer Sjælland til skade, at der er så mange muligheder i København og så stor en volume

Lars Ramme Nielsen, Turismechef i Dansk Erhverv

- Det kommer Sjælland til skade, at der er så mange muligheder i København og så stor en volume. De store byer er magneter for de unge, siger Lars Ramme Nielsen, der er Turismechef i Dansk Erhverv.

Han peger på, at det også går ud over servicebranchen, at der er så mange unge, der i dag tager en gymnasial uddannelse med henblik på at kunne videreuddanne sig.

- Der bliver uddannet alt for få, og søgningen mod Restaurant- og Hotelskole er alt lille, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv: Arbejdsmarkedet er fuldstændig støvsuget

Restauranter, caféer og hoteller er ellers et marked i vækst.

Ifølge Dansk Erhverv er omsætningen på restauranter, cafeer, pizzeriaer, kantiner med videre steget med over 40 procent til 44 milliarder kroner fra 2008 til 2017.

- Caféer, hoteller og restauranter er vokset allermest inden for det seneste årti, og derfor er arbejdsmarkedet fuldstændig støvsuget. Hver gang du lukker en tøjbutik, så åbner der en café, slutter turismechef Lars Ramme Nielsen.


Nyhedsoverblik