Hver sjette dansker mistænker en bekendt for socialt bedrageri

Hver sjette dansker har en mistanke om at en bekendt snyder med kontanthjælp, sygedagpenge eller lignende. Men problemet er slet ikke så stort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver sjette dansker har en mistanke om, at nogle, de kender, snyder med sociale ydelser.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Her svarer 18 procent, at de har mistænkt naboen eller et familiemedlem for at snyde med kontanthjælp eller andre ydelser.

Det kan være svært at se, om folk er psykisk syge

quote Hvis man for eksempel ved, at folk er på sygedagpenge og ser dem arbejde, er det helt fair at melde det

Morten Frederiksen, forsker i socialt bedrageri og er lektor ved Aalborg Universitet.

Men det kan være svært at bedømme som udenforstående, om der bliver fusket, pointerer Morten Frederiksen, der forsker i socialt bedrageri og er lektor ved Aalborg Universitet.

- En mistanke kan være mere eller mindre velbegrundet. Der synes jeg, at man altid skal tænke nøje over, hvor velbegrundet mistanken er, inden man melder det. Hvis man har en begrundet mistanke om, at der foregår noget ulovligt, skal man som god medborger melde det og overlade det til systemet, siger han til Avisen.dk.

Det bakker Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, op om.

- Hvis man for eksempel ved, at folk er på sygedagpenge og ser dem arbejde, er det helt fair at melde det, ligesom man ville gøre, hvis man så nogen, der kører for stærkt. Det, synes jeg, ikke er et stikkersamfund. Men når det er sagt kan det være ekstremt svært at se på folk, om de for eksempel har en psykisk sygdom eller smerter, eller hvor mange job, en arbejdsløs søger. Man skal huske, når man overvejer om ens mistanke er berettiget, at det kan være svært at dømme udefra, siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.

De fleste anonyme anmeldelser har intet på sig

Der er ikke lavet nyere dansk forskning i, hvor udbredt snyd med sociale ydelser er, men forsker Morten Frederiksen vurderer, at problemet ikke er særligt stort.

1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
På to år er der knap 23.000 færre på kontanthjælp
1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
På to år er der knap 23.000 færre på kontanthjælp

Og noget tyder på, at den nabo, du mistænker for socialt bedrageri, faktisk ofte har rent mel i posen.

Forrige år fik landets 98 kommuner i alt 2.882 anonyme anmeldelser, som gik på mistanke om socialt bedrageri, viser tal fra Kommunernes Landsforening. Foreningen skønner, at en stor del af disse anmeldelser er private borgere, som anmelder hinanden via 'snyd-knappen' på kommunernes hjemmeside.

Men i langt de fleste tilfælde er der ikke noget at komme efter, viser en rapport om effektmålingen af kommuners kontrolindsats i 2017. I hele 83 procent af de sager, som blev undersøgt på grund af anonyme anmeldelser, viste det sig, at anklagen ikke havde noget på sig.

Til sammenligning er der hele 50 procent af de sager, som kommunens kontrolenhed starter af egen drift, som viser sig at have noget på sig


Nyhedsoverblik