I nogle landsogne står flere end hvert fjerde hus tomt.
Faktisk er der i alt mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Et problem, der er særligt stort på Lolland og Falster, skønner en rapport, KORA har foretaget i år.
Og de mange tomme huse får Lolland og Guldborgsund kommuner til at deltage i Folketingets høring om nedrivningspuljen.
Det er bestemt ikke alle de tilbageværende, som skal rives ned - men mange mangler stadig
For oprindeligt blev der afsat 200 millioner kroner for hvert af årene 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af dårligt velholdte boliger. Men fra 2016 til 2020 er puljen noget mindre. Her er der afsat 55,7 millioner kroner årligt.
Pulje er afgørende
På høringen deltager blandt andre Henrik Høegh, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune.
Lolland er nemlig én af de kommuner, der flittigt bruger nedrivningspuljen. Siden 2010 har de revet over 700 boliger ned.
- Jeg vil have flere budskaber med til høringen. Det er blandt andet budskabet om, at puljen har været helt afgørende for, at vi i Lolland Kommune har kunnet knække kurven i antallet af tomme boliger. Tilbage i 2010 var der over 3.800 tomme boliger i kommunen, nu er tallet 3.200. Det er bestemt ikke alle de tilbageværende, som skal rives ned - men mange mangler stadig. Det havde vi ikke haft økonomi til uden nedrivningspuljen, lyder det fra Henrik Høegh i en pressmeddelelse.
Nedrivningen giver stor lokal forbedring af nærmiljøet til glæde for borgere og samfundet
- Hertil kommer budskabet om, at nedrivningen giver stor lokal forbedring af nærmiljøet til glæde for borgere og samfundet. Det er også en af de vigtige pointer.
Diskussion af omfanget
Til onsdagens høring skal de diskutere omfanget og udviklingen i antallet af nedrivningsparate huse. I den forbindelse skal de tale om kommunernes problemer og udfordringer med tomme huse og deres behov for nedrivningspuljen.
Høringen finder sted på Christiansborg fra klokken 13-16.
På høringen vil der være oplæg af:
- Nikolai Kristensen, professor, KORA
- Arne Kirk, direktør, Miljø og Teknik, Morsø Kommune
- Henrik Høegh, viceborgmester, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Lolland Kommune
- Mai-Britt Helle Jensen, afdelingsleder, Plan og Kultur, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Anke Oberender, centerleder, Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB)
- Thomas Kingo Karlsen, formand, Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen under Dansk Byggeri
- Freddy Steen Petersen, civilingeniør, Kogsgaard Miljø
- Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Nedrivningspuljen:
- Flere landsbyer har benyttet den såkaldte nedrivningspulje. Formålet er, at gamle, faldefærdige huse kan rives ned, så man giver mulighed for ny udvikling og et friskere bybillede i udkantsområderne:
- I 2013 blev Puljen til Landsbyfornyelse oprettet. Det skete i forbindelse med den daværende regerings "Vækstplan DK".
- Puljen går til nedrivning og istandsættelse af nedslidte huse i landdistrikter og byer med under 3000 indbyggere.
- Nedrivningspuljen er fordelt til 70 kommuner. Pengene fordeles efter, hvor mange nedslidte bygninger, der er i kommunerne.
- Ordningen skal køre til og med 2020, men ordningen er blevet beskåret. Det betyder, at kommunernes mulighed for at hente penge til projekterne bliver mindre. Fremover vil kun 45 kommuner kunne søge om at få del i knapt 55 millioner kroner.
