Hver fjerde har kroniske smerter - efter 15 år kan Pia endelig kalde det en sygdom

WHO giver kroniske smerter stemplet 'sygdom' på linje med diabetes og KOL. Det giver håb ifølge Pia Frederiksen, der har smerter altid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solen skinner, så tøjet skal tørre i haven. Men det sker ved møjsommeligt at bære to stykker ud gennem huset ad gangen - igen og igen.

quote Jeg har smerter 24 timer i døgnet, dag og nat, altid

Pia Frederiksen, kronisk smertepatient, Vig

- Jamen jeg har ikke en jordisk chance for at løfte hele tøjkurven, så jeg går ad mange gange, siger 46-årige Pia Frederiksen fra Vig med et skævt smil.

Hun vil ikke have medlidenhed, men som kronisk smertepatient forholder hun sig realistisk til, at alt skal planlægges og gøres i små bidder.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Man kan kun lige ane arret ved håndroden. En karpaltunneloperation gik galt. Nervebaner blev skåret over. Derfor må Pia Frederiksen leve med kroniske smerter.
Man kan kun lige ane arret ved håndroden. En karpaltunneloperation gik galt. Nervebaner blev skåret over. Derfor må Pia Frederiksen leve med kroniske smerter. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

- Jeg har smerter 24 timer i døgnet, dag og nat, altid, så jeg er nødt til at planlægge min dag, siger hun, der også er formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS.  

15 minutters operation førte til smertehelvede

Pia Frederiksen har haft kroniske smerter i 15 år. Før det var hun, som så mange andre: 

quote Jeg havde ikke nogen livskvalitet. Jeg arbejdede og kastede op og sov

Pia Frederiksen, kronisk smertepatient, Vig

- Jeg var en ganske almindelig karrierekvinde, godt gift og med fuld fart på, masser af venner, masser af gæster, masser af fester. Som de fleste tænker jeg, siger hun. 

Så begyndte hendes højre hånd at snurre og sove og en karpaltunneloperation blev nødvendig. En operation, der tog et kvarter, men som fik et langt efterløb med uforklarlige smerter:

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun sidder ofte her på bænken, der står lige uden for hendes og hendes mands hæk. 'Det giver ro at se på naturen. Det hjælper mig,' siger Pia Frederiksen.
Hun sidder ofte her på bænken, der står lige uden for hendes og hendes mands hæk. 'Det giver ro at se på naturen. Det hjælper mig,' siger Pia Frederiksen. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

- De blev ved og blev og værre og værre, og de bredte sig. Og så begyndte min jagt jo for at finde ud af, hvad er der gået galt, hvorfor har jeg så mange smerter, fortæller Pia Frederiksen. 

Tre år med besøg hos alverdens specialister tog det at slå fast, at hun havde fået nerveskader, og at hun ville have smerter i hele overkroppen altid. I dag er hun  førtidspensionist, der ved, at hun kun kan magte at klippe hækken med en lille, let klippemaskine og kun i korte perioder ad gangen.

Smerteklinik_Naestved.jpg
Læs også
Sådan kan du undgå rygsmerter
Smerteklinik_Naestved.jpg
Læs også
Sådan kan du undgå rygsmerter

Men i de tre år var hendes liv et regulært smertehelvede, hvor hun decideret kastede op ad smerte.

- Jeg havde ikke nogen livskvalitet. Jeg arbejdede og kastede op og sov. Det var sådan set det, mit liv bestod af i en lang periode, fortæller hun. 

WHO-udmelding giver håb 

Pia Frederiksens historie er ikke enestående. Sundhedstyrelsen skønner, at omkring hver fjerde dansker lider af kroniske smerter i større eller mindre grad.

Ligesom hende må mange ofte vente år på at få en diagnose. Men nu er der håb. WHO har netop slået fast, at kroniske smerter er en sygdom i sig selv.  

quote Ved at ringe til Smertelinjen kan man få hjælp af smertepatienter. Vi har også sygeplejersker og socialrådgivere

Pia Frederiksen, kronisk smertepatient, Vig

- Der findes jo også nationale forløbsprogrammer for både diabetes, KOL og hjertekarsygdomme, og det er et stort, stort ønske, at det også kom på smerteområdet. Sådan så de praktiserende læger også ved, hvad skal de stille op med de her mennesker, der kommer rendende med smerter, siger Pia Frederiksen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pia Frederiksen er formand i FAKS og opfordrer alle med kroniske smerter til at ringe til Smertelinjen.
Pia Frederiksen er formand i FAKS og opfordrer alle med kroniske smerter til at ringe til Smertelinjen. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

Smertelinjen hjælper dem, der er ramt

For Pia Frederiksen er det vigtigt, at hun har indhold i livet. Derfor er hun, udover sit formandskab i FAKS, også aktiv med Smertelinjen. Det er en telefonlinje, hvor både smertepatienter og pårørende kan få hjælp: 

- Der kan man få hjælp af smertepatienter, som selv lever med smerterne i det daglige. Vi har også sygeplejersker og socialrådgivere, som er håndplukkede fra de tværfaglige smerterklinikker rundt omkring. Så det er mennesker, som er vant til de her problemstillinger i det daglige, og så har vi psykologisk rådgivning også, fortæller Pia Frederiksen og opfordrer alle med smerter til at benytte sig af det gratis tilbud. 

Se videoen fra FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter, som beskriver en tilværelse med kroniske smerter:

 


Nyhedsoverblik