Hver anden DF-vælger er imod et udrejsecenter på Lindholm

Flere toppolitikere i Dansk Folkeparti har vist begejstring for planerne om et udrejsecenter på Lindholm. Men deres vælgere er knap så begejstrede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver anden vælger, der ved seneste folketingsvalg stemte på Dansk Folkeparti, er imod planerne om at oprette et udrejsecenter på Lindholm.

quote Vi synes som punkt 1, at de skal sendes hjem. Hvis vi ikke kan sende dem hjem, så skal de låses inde. Hvis vi ikke må låse dem inde, skal vi finde et sted til dem

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti

- Det er jo fordi, de er ægte DF-vælgere. De (de kriminelle udviste, red) skal ikke ud på nogen ø. De skal sendes hjem, siger René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.

Lindholm
Læs også
Modstanden mod udrejsecenter på Lindholm vokser
Lindholm
Læs også
Modstanden mod udrejsecenter på Lindholm vokser

Modstanden mod et udrejsecenter på Lindholm har været massiv, siden planerne blev præsenteret i forbindelse med Finansloven sidste år.

Nu har modstanden mod et udrejsecenter på Lindholm også bredt sig til Dansk Folkepartis vælgere i Sjællands Storkreds. Her er halvdelen af vælgerne imod udrejsecenteret. Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har gennemført for TV2 ØST.

Nyt udrejsecenter på Lindholm

  • Regeringen og DF vil bruge 759 millioner kroner til etablering og drift af et udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt. 
     
  • Heraf skal 210 millioner kroner bruges på etableringsudgifter som bygninger (145 millioner) og infrastruktur og forsyning (55 millioner). 
     
  • Centret ventes at kunne tages i brug i 2021 og skal huse udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle, fremmedkrigere og kriminelle afviste asylansøgere.
     
  • Op til 125 udlændinge skal opholde sig på Lindholm. Driften vil koste 1,8 millioner kroner årligt per udlænding. Til sammenligning koster det 250.000 kroner årligt per udlænding på Kærshovedgård.

Domme skal fuldføres

Til spørgsmålet om det er den rigtige løsning at bruge 759 millioner kroner på at etablere et nyt udrejsecenter på Lindholm svarer 50 procent af de adspurgte vælgere i Sjællands Storkreds, som ved seneste folketingsvalg stemte på Dansk Folkeparti, at de er "helt uenige" eller "overvejende uenige" i beslutningen.

- Hvis man spurgte alle vores vælgere, tror jeg faktisk, tallet ville være højere. Vi er et retssamfund i Danmark, og de domme man får, skal man fuldføre, og så er det jo utroligt, at der kan komme aftaler fra 60’erne, der gør, at man ikke kan fuldføre de domme, man har fået i en dansk retssag, siger René Christensen.

32 procent af vælgerne, som satte kryds ved Dansk Folkeparti ved seneste folketingsvalg, er til gengæld "helt enig" eller "overvejende enig" i beslutningen om at oprette et udrejsecenter i Stege Bugt, mens 11 procent svarede "hverken/eller". Seks procent svarede "ved ikke".

Læs også
Protestgruppe beskylder DF for at lyve om udrejseø - indrykker stor annonce til 470.000 læsere
Læs også
Protestgruppe beskylder DF for at lyve om udrejseø - indrykker stor annonce til 470.000 læsere
- Vi synes, at de skal sendes hjem, siger René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.
- Vi synes, at de skal sendes hjem, siger René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

Lindholm er den tredje løsning

Modstanden mod et udrejsecenter på Lindholm begyndte fredag den 30. november sidste år.

Her gik finansminister Kristian Jensen (V) forrest, da regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede finanslovsaftalen, der satte øen Lindholm på landkortet.

- Vi synes punkt 1, at de skal sendes hjem. Hvis vi ikke kan sende dem hjem, så skal de låses inde. Hvis vi ikke må låse dem inde, skal vi finde et sted til dem. Det her med Lindholm er en tredje løsning, siger René Christensen.

I aftalen på side 36 står der skrevet Udrejsecenter Lindholm. En overskrift, som skulle vise sig at vække stor modstand og bekymring blandt borgere, borgmester og erhvervslivet. Det er nemlig planen, at der skal være et udrejsecenter for cirka 125 kriminelle, udviste udlændinge på den syv hektar store ø, der ligger i Stege Bugt.

Mikael Smed
Læs også
Udrejsecenter hastet igennem på 22 dage – borgmester kalder det en ugennemtænkt beslutning
Mikael Smed
Læs også
Udrejsecenter hastet igennem på 22 dage – borgmester kalder det en ugennemtænkt beslutning

Bekymringerne og modstanden gik særligt på, hvad det ville gøre ved den lille by, Kalvehave, som er første stoppested fra øen. For udrejsecenteret skal ikke fungere som et fængsel, men et opholdssted for udlændingene, som frit kan tage færgen til og fra Kalvehave. De har kun opholdspligt om natten på øen.

- Jeg har fuld forståelse for, at selv om man stemmer DF, så siger man ”ej, hvorfor skal det lige ligge her, hvor jeg bor?”. Der har jeg empati med de mennesker og den utryghed, de har. Jeg er også usikker. Jeg kan ikke garantere, hvordan det kommer til at gå. På bundlinjen er vi 100 procent i trit med vores vælgere, og de er frustrerede, ligesom vi også er, siger René Christensen.

Stor lokal modstand

Siden Finansloven blev præsenteret er modstanden vokset.

quote På bundlinjen er vi 100 procent i trit med vores vælgere, og de er frustreret, ligesom vi også er

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti

En lokal modstandsgruppe har blandt andet indsamlet penge nok til at etablere en busrute, der kan fragte de kommende beboere på Lindholm til København. Formålet er at gøre landets folketingspolitikere og resten af befolkningen opmærksom på, at de udviste udlændinge ikke forsvinder, bare fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti ønsker at sætte dem ud på en ø.

Joachim Brix-Hansen
Læs også
Naboerne til nyt udrejsecenter er bekymrede: - Jeg overvejer at sætte pigtråd op
Joachim Brix-Hansen
Læs også
Naboerne til nyt udrejsecenter er bekymrede: - Jeg overvejer at sætte pigtråd op

Desuden er alle oppositionspartier på nær Socialdemokratiet imod forslaget om at flytte udviste udlændinge til øen Lindholm. Formanden for Radikale Venstre har for eksempel tidligere kaldt området ved Kalvehave for et gidsel i bestræbelserne på at få samlet asylansøgere og udvisningsdømte på et lille område.

Hvis du klikker videre på pilene, kan du se, hvad de enkelte partiers vælgere synes om planerne med et udrejsecenter på Lindholm.

 

 


Nyhedsoverblik