Husk regntøj - første skoleuge byder på både sol, vind og regn

I starten af ugen vil solen titte frem med flere pæne dage. Torsdag kommer front fra vest med udbredt regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når landets skoleelever møder ind til den første skoledag efter sommerferien, er det en god idé at huske tøj, der kan klare lidt af hvert.

Mandag og resten af ugen bliver nemlig en vejrmæssigt afvekslende oplevelse med en del byger.

Det fortæller Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det ser ud til, at vi får besøg af lidt af det hele med perioder med sol, skyer, regn og byger, siger hun.

Lunest mandag

Ugens første dag ventes at blive den luneste med temperaturer på mellem 18 og 23 grader og regn, torden og solskin.

Det omskiftelige vejr fortsætter i løbet af ugen.

Sejlbåd i problemer
Læs også
To både kom i havsnød samme sted - blev overrasket af vinden
Sejlbåd i problemer
Læs også
To både kom i havsnød samme sted - blev overrasket af vinden

- Tirsdag bliver landet delt op, så vi i den sydlige og østlige del af landet får regn, byger og skyer, siger Anja Bodholdt.

- Men længere nordpå vil der være færre byger og også plads til sol.

Onsdag ser ud til at blive ugens pæneste dag med kun enkelte byger og igen sol, lyder det fra meteorologen.

Det omskiftelige vejr fortsætter

Her vil temperaturerne komme op omkring 20 grader.

Og hvis man godt kan lide de lidt højere temperaturer, er det om at nyde det i starten af ugen.

Torsdag og fredag skal en mere regulær front ind over landet, fortæller Anja Bodholdt.

150824_lyn.jpg
Læs også
DMI: Skybrud over Kalundborg
150824_lyn.jpg
Læs også
DMI: Skybrud over Kalundborg

- Det giver mere udbredt regn og dalende temperaturer, siger hun.

Kigger man lidt længere fremme i tiden, ser det omskiftelige vejr ud til at fortsætte, og der kommer mere i samme boldgade, lyder det.


Nyhedsoverblik