- Hun er et varmt menneske og et lyttende menneske

Den nu tidligere biskop på Lolland-Falster er sikker på, at Marianne Gaarden er den rette til at overtage posten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smilet nåede næsten helt op til ørerne, da TV ØST fangede den afgående biskop Steen Skovsgaard efter indsættelsen af den nye af slagsen.

Han er nemlig helt sikker på, at Marianne Gaarden kan udfylde hans sko.

- Hun er et varmt menneske og et lyttende menneske. Hun er en, som kan brænde igennem, og en, der er god til at finde guld frem i mennesker. Jeg er meget tryg ved at give stafetten videre til hende, siger han.

quote Hun er en, som kan brænde igennem, og en, der er god til at finde guld frem i mennesker

Steen Skovsgaard, tidligere biskop

Han var også meget betaget af den bispevielse, som han selv var igennem for 12 år siden.

- Det var fantastisk. Musikken at gå ind til, det var som at blive draget ind i et andet rum. Det var et flot kor, en dejlig gudstjeneste og en dejlig prædiken. Det er med taknemmelighed, at jeg nu får lov til gå af, siger Steen Skovsgaard.

Har ikke brug for råd

Og kursen er allerede sat mod Aarhus, hvor den tidligere biskop skal skrive ph.d. i teologi med fokus på islam, kristendom og dommedag.

- Vi er allerede flyttet til Aarhus, og der skal vi bo og virke og leve. Der har vi tre børn og syv børnebørn.

Men helt færdig med Lolland-Falster er Steen Skovsgaard altså ikke, forsikrer han.

quote Hun skal være den, hun er, og hun skal holde fast i det

Steen Skovsgaard, tidligere biskop

- Området er en stor del af mit hjerte. Jeg er hernede igen om en uge, hvor jeg skal mødes med nogle bekendte, og vi har også en båd liggende her. Så vi er her stadig, men vi er også væk, siger han.

Og har du så et godt råd til den nye biskop her på falderebet?

- Hun skal være den, hun er, og hun skal holde fast i det. Og holde sig til ordet og gudstjenesten som det centrale. Men hun behøver ikke gode råd. Hun kan selv, siger han.


Nyhedsoverblik