Hollandsk turist røvet i Kalundborg: Politiet søger vidner

Den hollandske mand blev passet op af to mænd med en kniv og presset til at udlevere sine penge og sin mobiltelefon.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt mandag morgen var en hollandsk mand på vej ud fra et diskotek på Kordilgade i Kalundborg sammen med to kollegaer fra det skib, han var sejlet til byen i.

Her blev han passet op af to mænd, hvoraf den ene havde en kniv. Mændene truede den hollandske mand til at udlevere nøgler, penge og mobiltelefon.

Da den hollandske mand gjorde modstand, fik gerningsmændene følgeskab af 6-7 personer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De vil meget gerne i kontakt med personer, der har set eller hørt noget ved diskoteket mellem klokken 05.30 og 05.50.

Gerningsmændene beskrives som:

  • Afrikanske af udseende
  • 20-25 år
  • En talte engelsk, den anden talte dansk
  • Begge iført mørkt tøj

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik