Færgen 'Hospice Holger' sejler med grise, køer og eksplosiver

Mellem Rødby og Putgarden sejler gamle Holger Danske. Den 43-årige færge sejler med farligt gods, og så er besætningen årsag til et specielt øgenavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd. Sådan lyder det om sagnhelten, de fleste kender som en langskægget, sovende viking af beton, der sidder under Kronborg Slot i Helsingør.

quote Det er både eksplosiver, maling, grise og køer

John Christensen, skibsassistent på M/F Holger Danske

I farvandet mellem Rødby og Putgarden stander Holger Danske dog allerede i våde – og har gjort det i mange år. Her sejler Scandlines-færgen M/F Holger Danske nemlig. Ikke med passagerer, men med farligt gods.  

- Det er både eksplosiver, maling, grise og køer, forklarer skibsassistent John Christensen.

Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Lindholm-færge får flere daglige afgange til rimelig pris
Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Lindholm-færge får flere daglige afgange til rimelig pris

På dækket ruller hver dag transport ind med forskellig last, som har specielle krav til, hvor langt væk, andet gods skal være og lignende. Den slags logistiske problemstillinger tager Holger Danskes otte mand store besætning sig af.

Gamle maskiner

Det har dog ikke altid været gods, som har fyldt dækket på Holger Danske. Da færgen stævnede ud i 1976 fra Aalborg værft, var det med plads til 800 passagerer.  Dengang sejlede færgen mellem Helsingør og Helsingborg.

Sidenhen er Holger Danske blevet bygget om, og fra 1999 har den gamle færge altså sejlet mellem Lolland og Tyskland. De 43 år i bølgen gør Holger Danske til Scandlines ældste færge.

- Det er jo lidt et veteranskib, siger skibets kaptajn, Jørgen Moosdorf.

Utroligt nok er det de oprindelige Frichs-motorer, der driver værket på Holger Danske. Faktisk står det meste af maskinrummet, som det gjorde i 1976, da det næsten 3000 tons tunge skib lagde fra havn for første gang. Det kan til tider give udfordringer.

- Vi kan stadig godt få reservedele. Men indimellem løber vi ind i, at vi har behov for at lave noget selv, fortæller maskinmesteren, Stig Helmer Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maskinmesteren Stig Helmer Jensen sørger for, at M/F Holger Danske sejler sikkert og godt. Selv når der ikke findes reservedele, og man må finde løsninger.
Maskinmesteren Stig Helmer Jensen sørger for, at M/F Holger Danske sejler sikkert og godt. Selv når der ikke findes reservedele, og man må finde løsninger. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

Men der er ikke det, der ikke kan løses, forklarer maskinmesteren.

- Vi har nogle rigtig gode kollegaer, som finder nogle gode løsninger engang imellem, der måske ikke er lige efter lærebogen, men det er det, vi får skibet til at sejle med godt og sikkert, siger han.

’Hospice Holger’

Det er ikke kun Holger Danskes maskiner, der efterhånden har været i gang længe. Færgens lille besætning er således skyld i, at Hospice Holger er blevet en slags øgenavn om godsfærgen.

quote Når man først har sejlet på Holger Danske i et stykke tid, så vil man ikke væk herfra igen

Jørgen Moosdorf, kaptajn på M/F Holger Danske

- Fordi vi har en ret høj gennemsnitsalder ombord. Vi har folk ombord, der er over 70 år, griner kaptajn, Jørgen Moosdorf.

Selvom det øgenavn måske godt kan klinge en smule negativt, så er årsagen til de ældre medarbejdere, ifølge kaptajnen, ganske positiv.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det er jo sådan, at når man først har sejlet på Holger Danske i et stykke tid, så vil man ikke væk herfra igen, siger M/F Holger Danskes kaptajn, Jørgen Moosdorf.
- Det er jo sådan, at når man først har sejlet på Holger Danske i et stykke tid, så vil man ikke væk herfra igen, siger M/F Holger Danskes kaptajn, Jørgen Moosdorf. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

- Det er jo sådan, at når man først har sejlet på Holger Danske i et stykke tid, så vil man ikke væk herfra igen, lyder det.

Udover de otte besætningsmedlemmer, så står der også hver dag en i kabyssen, der sørger for, at maven er fuld hos kaptajn såvel som maskinmester.


Nyhedsoverblik