Holbæk reklamerer for folkeskolen i biografen – skaber debat på Facebook

Folkeskolen mister elever, men i Holbæk forsøger man at vende udviklingen ved at reklamere for de kommunale skolers fortrinligheder i biografen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når du sætter dig til rette i biografsædet i Holbæk Kommune, så bliver du i øjeblikket præsenteret for en lidt alternativ reklame, inden filmen starter.

Kommunen har nemlig valgt at slå et slag for folkeskolen ved at bruge 26.500 kroner på en kampagne, der sætter fokus på folkeskolernes fordele.

Penge på vej til folkeskolen i Holbæk
Læs også
Trods millionunderskud på folkeskolen i Holbæk: Nu er der penge på vej
Penge på vej til folkeskolen i Holbæk
Læs også
Trods millionunderskud på folkeskolen i Holbæk: Nu er der penge på vej

- Vi vil gerne vise, at folkeskolerne i Holbæk Kommune har masser at tilbyde. Vi har på alle områder masser af muligheder for børnene fagligt. Både dem, der har det lidt svært, og dem, der er dygtige i skolen, siger skoleleder Bo Pedersen fra Skovvejens Skole.

Flere vælger privatskolerne

Håbet er også, at flere vil vælge folkeskolen. Holbæk Kommune har nemlig en af landets højeste andele af privatskoleelever. Mere end hver fjerde nye elev begynder i privatskole, mens det på landsplan er cirka hver femte. 

quote Vi bruger lejligheden til at komme ud og informere forældre, der overvejer at vælge folkeskolen

Susanne Utoft (Lokallisten), formand, Børn- og Skoleudvalget, Holbæk

Og siden 2010 er antallet af elever i kommunens folkeskoler faldet med flere end 800, mens der er kommet over 600 flere elever i privatskolerne.

- Vi er udfordrede af, at der er nogen, der vælger privatskole. Vi prøver bare at balancere det, siger Bo Pedersen, og formanden for kommunens børn- og skoleudvalg, Susanne Utoft (Lokallisten), tilføjer:

- Vi blander os ikke i, hvilken skole folk vælger til deres barn. Vi bruger lejligheden til at komme ud og informere forældre, der overvejer at vælge folkeskolen, siger hun.

Brug penge på skolerne i stedet

Men reklamen deler folk i biografmørket og også på Facebook. I gruppen Politik i Holbæk Kommune har flere sat spørgsmålstegn ved, om kommunen skal bruge penge fra skolebudgettet på at promovere folkeskolen.

Kommuner
Læs også
Flere går i privatskole - se tallet for din kommune
Kommuner
Læs også
Flere går i privatskole - se tallet for din kommune

Bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance i Holbæk Jacob van Dijk mener i hvert fald ikke, at det er den rette måde at forvalte pengene på.

- Jeg synes, det er 26.500 kroner, man burde kanalisere til folkeskolen i stedet for til reklamer om folkeskolen. Folkeskolen mangler penge, og det er ikke med reklamer, man skal sætte ind, siger han.

Men den kritik står Susanne Utoft uforstående overfor.

quote Jeg håber bare, at politikerne også kommer i biografen og ser den. Det er jo ikke mig, der skal redde folkeskolen. Det er dem

Henrik Karlsen, Holbæk

- Jeg kan ikke forstå kritikken, når vi snakker om så lille et beløb ud af et kæmpestort budget, siger hun.

Politikere skal redde folkeskolen

Den holdning har også Henrik Karlsen, der i dag så den nye reklame i biografen i Holbæk.

- Jeg synes, det er okay. Jeg synes ikke, det er mange penge af folkeskolens budget, siger han.

- Jeg håber bare, at politikerne også kommer i biografen og ser den. Det er jo ikke mig, der skal redde folkeskolen. Det er dem.

Reklamefilmen om Holbæks folkeskoler bliver ikke kun vist i biografen. Den ligger også på nettet og som oplysning til forældrene i forbindelse med indskrivning af deres børn i skolen.

Du kan se reklamefilmen i sin fulde længde her.


Nyhedsoverblik