Holbæk nedsætter antallet af hjemløse

Holbæk Kommune har sænket antallet af hjemløse de sidste to år. Det skyldes forbyggende arbejde og en indsats på tværs af kommunens afdelinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet færre mennesker i Holbæk Kommune, som ikke har fast tag over hovedet. 

Det fremgår af opgørelsen "Hjemløs i Danmark 2017" lavet af VIVE (Viden til Velfærd), Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som netop er udkommet.

I 2015 havde Holbæk Kommune 64 hjemløse, hvor tallet i uge seks i 2017 var nede på 47. Det betyder, at kommunen har 0,7 hjemløse per 1000 indbygger - og dermed det mindste antal hjemløse per indbyggere ud af alle kommunerne i TV ØSTs sendeområde.

- Vi har samlet indsatsen omkring de her borgere, så vi kan undgå, at de er på gaden. Både forebyggende hjælp og understøttende for dem, som allerede er hjemløse, siger Jørgen Hull Fregerslev, forstander på Karlsvognen, Holbæks forsorgshjem for hjemløse.

Samarbejde på tværs

Hjemløse får briller
Læs også
En tredjedel flere hjemløse i Region Sjælland
Hjemløse får briller
Læs også
En tredjedel flere hjemløse i Region Sjælland

Til sammenligning har Slagelse Kommune med 1,9 hjemløse per 1000 indbygger det højeste antal personer, der bor eksempelvis på herberg, på gaden eller hos familie og venner.

Sådan står dog ikke til i Holbæk Kommune, og ifølge Jørgen Hull Fregerslev skyldes det en indsats over flere år med blandt andet samarbejde på tværs af kommunale kasketter.

- I forbindelse med ”Holbæk i fællesskab” (politisk aftale fra juni 2013, red.) analyserede vi på, hvad vi kunne gøre bedre, siger Jørgen Hull Fregerslev.

Som forstander på forsorgshjemmet Karlsvognen samarbejdede han blandt andet med kommunens Ydelseskontor og Kontrolgruppen.

- Vi så blandt andet på, at hvis en borger sidder på et forsorgshjem og afventer en bolig, så skal vedkommende ikke have afslag på en enkeltydelse, når boligen så kommer, fordi man har fået en enkeltydelse før. I stedet kunne man så få et ok til en enkeltydelse mod eksempelvis tilbagebetaling.

Forebygger hjemløshed

Udover samarbejde på tværs af afdelinger, har der også været fokus på forebyggende arbejde i Holbæk Kommune.

Eksempelvis har Karlsvognen i samarbejde med Lejerbo haft et projekt i gang siden 2014 i Vangkvarteret i Holbæk, og lavet en opsøgende indsats i forhold til socialt isolerede og udsatte borgere.

- Det har betydet, at vi i 2015 og 2016 har forhindret 80 procent af ufrivillige udflytninger og udsætninger af lejligheder, siger Jørgen Hull Fregerslev.

Talmæssigt svarer det til 13 personer det ene år og 12 året efter, fortæller han.

- Og det er blot for ét kvarter, som har haft sociale problemer, og typisk leverer en del hjemløse. Så det har været en forebyggende indsats, der har givet rigtig god mening.

Knækker kurven

Holbæk Kommune har dog ikke altid leveret en solstrålehistorie, når det kommer til antallet af hjemløse. Rapporten fra VIVE udkommer hvert andet år, og i årene 2009, 2011 og 2013 så tallene anderledes ud.

- Vi gik i gang med indsatsen for prøve at knække en desværre opadgående kurve for de hjemløse borgere. Vi så en lidt stigende tendens, og det er jo en forfærdelig situation for ethvert menneske at være hjemløs, så derfor ville vi gerne gør noget for den udsatte gruppe af borgere, siger Jørgen Hull Fregerslev.

Ifølge forstanderen af Karlsvognen har Holbæk Kommune har ikke fået flere midler til området eller prioriteret flere penge til det. I stedet har man ændret indgangsvinklen til at hjælpe de hjemløse.

Se udviklingen i antallet af hjemløse fra 2015 til 2017 i TV ØST's sendeområde her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik