Holbæk Kommune strides med husejer: - De har taget sagen i egen hånd

En familie, der bor i et tidligere traktørsted ved Maglesø, er i karambolage med Holbæk Kommune. De har ændret alt uden tilladelse, mener udvalgsformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi vil have bragt det tilbage, som de har ødelagt eller ændret på derude, lyder der fra John Harpøth (DF), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Holbæk Kommune.

Han taler om det naturskønne område Maglesø i Holbæk Kommune, hvor en familie er rykket ind i det gamle traktørsted.

- De har lavet alt om derude uden at have haft én eneste tilladelse til noget af det, siger John Harpøth.

quote Der er ingen undskyldninger for, hvad de har gjort. Derfor vil vi have bragt det tilbage, som de har ødelagt

John Harpøth, formand for Klima- og Miljøudvalget i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune vil nu gøre stien foran det gamle traktørsted ved Maglesø offentligt tilgængelig. Stien går gennem familien Rohdes private ejendom, og det er de derfor noget utilfredse med.

- Familien ved godt, hvad de skal rette sig efter

Men det giver formanden for Klima- og Miljøudvalget ikke meget for. For han mener nemlig, at der forelå en Landzonetilladelse allerede, da familien flyttet som meget præcist beskriver, hvad de må, og hvad de ikke må.

- Maglesø Traktørsted og det område derude er unikt i forhold til naturoplevelser. Det har været sådan i de sidste 40 år. Dem der har købt det ved udmærket, ifølge Landzonetilladelsen som den gamle Jernløse Kommune lavede, hvad, de skal rette sig efter derude. Og det har de ikke gjort, siger John Harpøth.

trqaktoersted.jpg
Læs også
Kommune vil gøre sti gennem families ejendom offentlig: - Ejendommen vil jo falde helt vildt i værdi
trqaktoersted.jpg
Læs også
Kommune vil gøre sti gennem families ejendom offentlig: - Ejendommen vil jo falde helt vildt i værdi

Han mener, at familien allerede kendte reglerne, da de flyttede ind.

- De har fået at vide, at de ting, de ville gøre, er ulovlige i forhold til de papirer, der ligger en gang for alle. Det har både ejendomsmægler og advokat vidst, og det har de også vidst, da de flyttede ind, så der er ingen undskyldninger for, hvad de har gjort. Derfor vil vi have bragt det tilbage, som de har ødelagt eller ændret på derude.

Ny lokalplan: - Vi beskriver, hvad der skal ske, når ejer ikke forstår det

Da familien Rohde købte det gamle traktørsted, var der ingen lokalplan. Der var fem servitutter, som handlede om, at jorden er fredet.

- Der var en landzonetilladelse, og de ting gælder stadigvæk. Det er ligeså godt som servitutter og alt muligt andet. Det er faktisk en lov, og det vidste ejerne udmærket godt. Det kan ikke hjælpe noget, at de bliver ved med at sige, at det kendte de ikke noget til. Tidligere ejer har også fortalt at de er bekendt med de her tekster, siger John Harpøth.

Udover at ekspropriere stien og gøre den til et offentligt område, har Holbæk Kommune lavet en ny lokalplan.

quote De har lavet ulovlige ting allerede fra start af

John Harpøth, formand for Klima- og Miljøudvalget i Holbæk Kommune

- I lokalplanen bygger vi videre på den landzonetilladelse, der er lavet for mange år siden, hvor vi beskriver nøjagtig, hvad der skal ske, når ejer ikke kan forstå det. Alle de ting, der har stået i en landzonetilladelse, bringer vi over i en lokalplan. De ting de har ændret på, kommer de til at lave tilbage, så det kommer til at fremstå som da de flyttede ind, siger udvalgsformanden.

- De har lavet ulovlige ting fra start af

Familien Rohde købte ejendommen for et par år siden for at indrette sig i overetagen. Efter de købte huset, opsagde de ejeren af traktørstedet for at få mere privatliv. Så blev også underetagen indrettet til opholdsstue.

Det er ifølge formand John Harpøth også et brud på reglerne.

- De har lavet ulovlige ting allerede fra start af. De har ændret stiforløbet oppe bag deres hus, de har sat kæde for, og det seneste de har gjort er, at de har pillet en trappe ned fra den nuværende parkeringsplads. Vi ønsker, at de ting derude skal fremstå på samme måde, som de altid har gjort. Det vil vi holde fast i. Og det er vi enige om i Kommunalbestyrelsen, siger John Harpøth.

Læs også
Familie troede, de købte deres drømmehjem - nu vil kommunen lave restaurant i stuen
Læs også
Familie troede, de købte deres drømmehjem - nu vil kommunen lave restaurant i stuen

Parret siger selv, at de er kommet med alternative forslag ved at anlægge en anden sti og etablere en p-plads, de selv betaler for. Men da parret inviterede Klima- og Miljøudvalget ud for at snakke om løsninger og angiveligt misforståede servitutter, afslog formand John Harpøth i en mail.

- Det kommer til at gå den tunge vej igennem retssystemet, og jeg er sikker på, at de beviser vi har, kommer til at være skrevet i granit, når retssystemet er kørt. Det er aldrig godt at tage sagen i egen hånd, inden man har talt med nogen, siger John Harpøth og tilføjer:

- De har en rigtig dårlig sag.


Nyhedsoverblik