Holbæk i top med service til ældre

Ingen kommune i Danmark yder så god service til hjemmehjælp til ældre som Holbæk Kommune. Kommunen har langt ned til nummer to.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor forskel på, hvor mange timer, som en kommune i gennemsnit bevilger i service til ældre i form af hjemmehjælp. Det skriver Politiken på baggrund af en ny undersøgelse fra Kraka.

Den kommune, der bruger flest timer på hjemmehjælp pr. 100 ældre er Holbæk – med en betydelig marginal ned til Læsø Kommune, der ligger nummer to. I Holbæk bruger man i gennemsnit lidt mere end 70 timer pr 100 ældre om ugen, viser undersøgelsen.

Lavest i undersøgelsen er en række jyske kommuner, hvor der ifølge avisen stort set kun bevilges hjemmehjælp til demente eller blinde.

Undersøgelsen svækkes dog af, at en række kommuner ikke er med i undersøgelsen, da de ikke indberetter tallene til Danmarks Statistik.


Nyhedsoverblik