Holbæk byder på Danmarks mest nervepirrende afhoppervalg

Analyse: Der var en, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur.

De fleste kender sangen om de ti små cyklister, der en efter en faldt fra på en lang og ond cykeltur. Det er lidt på samme måde med byrådet i Holbæk Kommune. Ingen er decideret røget i svinget, men der er vendt godt og grundigt op og ned på startfeltet.

I begyndelsen af 2014 satte 31 mænd og kvinder sig omkring bordet på rådhuset. Siden har en femtedel af dem skiftet cykel og sidder nu til bords med nye partifarver på trøjen.

Helt konkret har de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, nærmest blødt kandidater i en byrådsperiode, der har budt på store økonomiske vanskeligheder og interne slagsmål. For enden af bordet sidder Venstreborgmester Søren Kjærsgaard, og han skal ikke blive alt for knyttet til den plads, ser det ud til.

Selvom Søren Kjærsgaard har siddet i to sammenhængende valgperioder, så er intet sikkert ved kommunalvalget. Faktisk er ingen, hverken politikerne selv eller iagttagerne, villige til at sætte penge på, hvem der vinder eller taber den sidste spurt den 21. november. Alt er åbent, lyder vurderingerne.

Seks mandater er gået til de andre

To ord spiller en nøglerolle i valgkampen: Økonomi og Sportsby. Det kan for mange være svært at blive klog på, hvordan det hele hænger sammen. Det afhænger groft sagt af, hvilken politiker man spørger.

Det har økonomisk set været nogle hårde år for Holbæk Kommune, der har skåret ned overalt, samtidig er millionbyggeriet af Holbæk Sportsby gået i gang. Det nye svømme-, idræts- og sundhedscenter skal stå klart sydvest for Holbæk by i 2019, og det kommer til at koste over 325 millioner kroner. I 2016 kunne borgmesteren melde ud, at 19 ud af 31 byrødder havde stemt for det store byggeri. Så skulle alt jo være godt.

Men vejen dertil har været brolagt med alvorlige forhindringer. Venstre har blandt andet mistet to af sine profiler i forbindelse med sagen om sportsbyen. Både Søren Stavnskær og Christian Ahlefeldt-Laurvig valgte at forlade partiet og i stedet stille op for Liberal Alliance.

Deres exit var en direkte konsekvens af, at de ikke ville stemme for sportsprojektet, som, de mente, var økonomisk uansvarligt. Det var selvom, at deres eget partis borgmester stod i spidsen for projektet.

Det var også sportsbyen, der førte til et indædt opgør i den socialdemokratiske gruppe, hvor intet mindre end fire ud af ti mandater har skiftet gruppe undervejs i processen. Steen Klink Pedersen hoppede over til Dansk Folkeparti, Solvej Pedersen gik til Radikale Venstre, mens den forhenværende borgmesterkandidat Sine Agerholm sammen med kollegaen Finn Martensen også smuttede fra partiet.

De to sidstnævnte har sidenhen startet deres egen lokalliste, hvor Agerholm nu er borgmesterkandidat.

Slåskamp om pengene

Diskussionen om Holbæk Sportsby bunder helt konkret i økonomi, der bliver valgets store temaer.

For det omfattende forbrug har bragt kommunen tæt på at komme under administration af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og løsningen har været den klassiske: Store besparelser på stort set alle velfærdsområder. Daginstitutioner, skoler, plejehjem og andre institutioner blev tvunget til at spare på blandt andet papir og vikartimer til de ældste elever.

Det fik borgerne til at svare igen.

Holbæk Kommune overgås eksempelvis kun af Lolland og København kommuner, når det gælder flugten af elever fra folkeskolerne over til privatskolerne. Samtidig har nedskæringerne på daginstitutionsområdet været så omfattende, at flere forældre har deltaget i byrådsmøder for at forsøge at forpligte politikerne på, at der ikke bliver skåret i næste års budget.

Men er det klogt i et sådan et økonomisk klima at opføre en sportsby til mere end 325 millioner kroner, spørger de kritiske modstandere. De forslår, at kommunen i stedet skal reparere eksisterende anlæg. Svaret på den kritik er kort. Pengene er nemlig allerede fundet.

Borgmester med pistolen for panden

Uanset hvad så har kampen om Holbæk Sportsby, der har stået på siden 2014, ført et bundfrossent politisk klima med sig, hvor åbne læserbrev i byens avis mellem de stridende partere er hverdagskost.

Især årets budgetforhandlinger har været en forbitret omgang. Borgmester Søren Kjærsgaard (V) blev ifølge flere kilder præsenteret for et budgetforlig udarbejdet primært af Lokallisten og Radikale Venstre.

I krogene hvisker folk om mafiametoder med den famøse pistol for panden. Men det er kun politikerne selv, der ved, om Kjærsgaard og Venstre fik sat en pistol for panden med beskeden om, at enten tager du det her, vi har lavet, ellers kan du godt glemme at få et budget igennem.

En ting er dog sikkert. Klimaet er blevet koldere efter budgetforhandlingerne, selvom det endelige budget på papiret repræsenterer et enigt byråd.

De vil alle sammen være borgmester

Den store ration i byrådet har skabt en lang liste over borgmesterkandidater, der kæmper om at positionere sig selv.

Den nuværende borgmester, Søren Kjærsgaard, havde ganske vist en god første valgperiode fra 2009 til 2013. Men hans anden periode har været besværlig, og der er lagt op til en hård valgkamp, hvor få støtter venstremanden.

Flere vurderer, at Kjærsgaard ikke har udøvet god politisk ledelse eller udvist rettidig omhu, da han, som nogle siger, pressede millionprojektet med sportsbyen igennem til trods for de dystre budgetter og nedskæringer.

Overfor ham står Sine Agerholm, der to gange tidligere har tabt til den siddende borgmester. Agerholm har ry for at være dygtig til disciplinen kommunaløkonomi, hun har desuden med sit nye parti fundet sammen med Radikale Venstre, som historisk set står godt i Holbæk Kommune.

Indtil Søren Kjærsgaard kom til magten, sad Radikale Venstres Jørn Sørensen som borgmester i 16 år. Spørgsmålet er bare, om netop Radikale Venstre vil pege på Sine Agerholm som borgmester, for de radikales egen leder, Emrah Tuncer, her nemlig også borgmesterdrømme.

Derfor skal Sine Agerholm ikke føle sig sikker på noget. Der kan stadig rumstere gammelt nag i krogene hos Socialdemokratiet, som hun forlod efter at have kritiseret sine byrådskolleger for at stemme for Holbæk Sportsby, selvom hun advarede om økonomien i projektet.

Danmarks yngste borgmesterkandidat

Nu er spørgsmålet, om Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat, Christina Krzyrosiak Hansen, der i en alder af 24 år er Danmarks yngste borgmesterkandidat, kan føre partiet ind på borgmesterkontoret.

Den unge socialdemokrat beskrives som ambitiøs, men flere vurderer hende en smule for uerfaren til at vinde spillet i en kommune, hvor miljøet er giftigt. Hun står desuden i spidsen for et blødende parti, der som tidligere nævnt mistede fire ud af ti mandater i denne valgperiode.

Men hvis man skal vinde i Holbæk Kommune, skal man kunne tælle til 16 mandater. Borgmester Søren Kjærsgaard kan, som det ser ud på nuværende tidspunkt, tælle til 15, hvis Dansk Folkeparti vil lege på valgnatten. Det vil de måske. DF’s spidskandidat John Harpøth siger ganske vist selv, at han går efter borgmesterposten, men ifølge flere kilder, TV ØST har talt med, så er det næppe sandsynligt, at han får den. 

Men selv hvis Harpøth peger på borgmesteren, ligner valgnatten ikke et oplagt smash for Søren Kjærsgaard. Der mangler et mandat, hvis 15 skal blive til 16 mandater og dermed udløse en borgmesterkæde de næste fire år.

Det Konservative Folkeparti er i teknisk valgforbund med Lokallisten og har efter alt at dømme ikke tænkt sig at bakke op om Kjærsgaard. På papiret ville Liberal Alliance være en oplagt sengekammerat, men det borgerlige parti har selv borgmesterdrømme og består desuden af udbrydere fra Kjærsgaards eget parti, Venstre.

Derfor er venstreborgmesteren i udgangspunktet alene. Men han er ikke mere alene end alle de andre borgmesterkandidater, som heller kan tælle til 16 mandater.

Sagt med andre ord. Der er ingen matematisk formel for, hvordan valgnatten forløber i Holbæk Kommune. Ingen ved reelt, hvordan man cykler sejren hjem, og slet ikke, hvordan man får det til at se let ud på vej op ad bakken. Der er lagt op til spænding og udbrud på valgtouren i nordvest.