Højsæson for badegæster - børn lærer at redde liv

Ved stranden i Odsherred blev der lørdag holdt livredderkursus for børn. Her kunne børn fra 10 år få lov til at være livredder for en dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke alle på Gudmindrup Strand, der har sat hjerneaktiviteten på feriemode.

Livredderne er på dupperne, efter de har fået meldinger om, at der er noget, der driver rundt ude i bugten.

- Kan du se, om der på stranden ligger noget tøj, der er efterladt uden nogen ejer, spørger livredder Anja Rytter Hansen i en walkietalkie.

Spørgsmålet er nu, om det er en person i havsnød, og om der skal tilkaldes assistance

- Føler du, at vi skal sætte gang i en redningshelikopter?

quote Det er bedre, at man alarmerer en gang for meget, end en gang for lidt

Anja Rytter Hansen, livredder

Livredder Anja Rytter Hansen har sendt sin kollega af sted i båd for at se nærmere på, hvad det er, der ligger og flyder derude.

- Finder du noget derude?

- Ja, jeg har fundet en stor klump tang, lyder svaret tilbage.

Bedre at alarmere én gang for meget

Det er heldigvis ingen fare på færde. En stor klump tang driver i fralandsvinden og ligner et menneske i nød. Trods den falske alarm er beskeden, at folk altid skal henvende sig, hvis de ser noget bekymrende

- Det er bedre, at man alarmerer en gang for meget end en gang for lidt. For så ender man ikke ud i situationer, som er gået galt, siger Anja Rytter Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lørdag blev der afholdt livredderkursus for børn på Gudmindrup Strand i Odsherred.
Lørdag blev der afholdt livredderkursus for børn på Gudmindrup Strand i Odsherred. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Og det er netop noget af det, børnene på lørdagens livredderkursus skal lære. Et andet af formålene med livredderkurset er at lære børnene at være opmærksomme på, hvordan strandforholdene er, og hvordan vinden er, inden de hopper i bølgen.

Livredder
Læs også
Livreddere advarer - gå ikke alene i vandet
Livredder
Læs også
Livreddere advarer - gå ikke alene i vandet

Lørdag var der fralandsvind, og det er en hyppig årsag til, at livredderne må i aktion, når børn driver til havs på deres badedyr

- Sådan et krokodillebadedyr er faktisk en dårlig ide.

Det kan være en dårlig idé at sende dit barn ud på et badedyr, hvis der er meget vind.
Det kan være en dårlig idé at sende dit barn ud på et badedyr, hvis der er meget vind. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

quote Jeg synes, det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis der sker noget dårligt

Emil Hawl

Arrangeres af Tryg Fonden

Emil Hawl bor i England med sin danske mor, og engelske far. De holder hvert år sommerferie her, og han vil gerne lære mere om livredning, selvom det betyder, at han midt i ferien skal forholde sig til alt det, der kan være farligt, når man bader.

- Det er nok her, hvor det er mest sandsynligt, at det sker, fordi der er mange folk, og folk er jo i vandet, siger Emil hawl.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg synes, det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis der sker noget dårligt, siger Emil Hawl.
- Jeg synes, det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis der sker noget dårligt, siger Emil Hawl. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

quote De får et kendskab til stranden, og hvordan man skal opføre sig på stranden

Anja Rytter Hansen, livredder

Man kan deltage i kurset Lørdagslivredder, der arrangeres af TrygFonden, fem steder rundt om i landet. Her i vores region er det dog kun ved Gudmindrup Strand i Odsherred.

Børnene lærer om førstehjælp, og hvordan man giver hjertemassage, og de får også lov at få fingrene i livreddernes udstyr.

Se hele indslaget her.

 

Vigtigt at kunne hjælpe

Livredderinden, der står for kurset, tror på, at det batter, når man tager fat i strandgæsterne i en ung alder.

- De får et kendskab til stranden, og hvordan man skal opføre sig på stranden. Det får de ind under huden i en meget ung alder, og det bliver ved med at være der, også indtil man bliver voksen.

Børn lærer førstehjælp
Læs også
Danmark Redder Liv:
Børnehavebørn kan også lære førstehjælp
Børn lærer førstehjælp
Læs også
Danmark Redder Liv:
Børnehavebørn kan også lære førstehjælp

Artiklen fortsætter under billedet.

- De får et kendskab til stranden, og hvordan man skal opføre sig på stranden, siger livredder Anja Rytter Hansen.
- De får et kendskab til stranden, og hvordan man skal opføre sig på stranden, siger livredder Anja Rytter Hansen. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

På dage, hvor der ikke er så meget fralandsvind, foregår en del af undervisning ude i vandet, men selvom det var strandbaseret lørdag, så er Emil Hawl tilfreds med dagens udbytte

- Jeg synes, det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis der sker noget dårligt.


Nyhedsoverblik