Hjemløs banket til ukendelighed: - Vi er kommet for at slå dig ihjel

Fire personer er tiltalt at banke en hjemløs Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire personer risikerer flere års fængsel, hvis de ender med at blive dømt for et voldsomt overfald mod en hjemløs i Korsør.

Overfaldet fandt sted den 29. maj, hvor en 48-årig hjemløs mand blev overfaldet af fire jævnaldrende mænd foran Rema 1000 på Skovvej i Korsør.

Det skriver Sjællandske.

De fire voldsmænd, hvoraf to blev fængslet efter et grundlovsforhør dagen efter, bankede ifølge avisen den hjemløse til ukendelighed.

Påkørsel McDonalds Holbæk
Læs også
29-årig dømt for at køre familiefar ihjel ved McDonald's
Påkørsel McDonalds Holbæk
Læs også
29-årig dømt for at køre familiefar ihjel ved McDonald's

- Vi er kommet for at slå dig ihjel, lød det angiveligt fra en 51-årig mand, da han sammen med de øvrige medtiltalte overfaldt den hjemløse på parkeringspladsen foran Rema 1000 for at skaffe den 48-årige af vejen på foranledning af en anden og 52-årig tiltalt, som opfordrede de øvrige til nærmest at tage livet af manden.

Skubbede tilskuere væk

Den 52-årig havde ifølge avisen desuden også en rolle på selve gerningsstedet, hvor han skubbede tilskuere og personer, der ville stoppe voldshandlingen, væk.

Den hjemløse pådrog sig flere skader og frakturer i ansigtet.

Arkivfoto
Læs også
DSB-ansat overfaldet af ung mand
Arkivfoto
Læs også
DSB-ansat overfaldet af ung mand

Derfor er de fire mænd tiltalt efter straffelovens paragraf 245 omhandlende vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ligesom den 52-årige anklages for trusler efter straffeloven.

Hvis anklagemyndigheden mener, at sagen er speciel voldsom, kan gerningsmændene straffes med fængsel op til seks år.

Dommen ventes at falde på torsdag.


Nyhedsoverblik