Historisk mølle brændt: To unge anholdt

Den historiske stubmølle i Strandparken i Holbæk er lørdag aften brændt. Politiet mistænker, at to unge mænd har startet branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge mænd bliver søndag formiddag afhørt af politiet, efter en brand i den fredede stubmølle i Strandparken i Holbæk.

Møllen er blevet svært brandskadet i det, som muligvis er en påsat brand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Da vi kom ud til møllen var der mange flammer, og her fandt vi et par unge mænd, hvis opførsel var mistænkelig. Derfor blev de anholdt, og vi afhører dem lige nu om sagen, siger vagtchef Henrik Olesen til TV ØST.

Stubmølle brand
Læs også
Politi efterlyser vidner efter påsat brand i stubmølle
Stubmølle brand
Læs også
Politi efterlyser vidner efter påsat brand i stubmølle

Store skader på møllen

Meldingen om branden indløb klokken 22.28, og møllen var helt overtændt, da politi og brandvæsen ankom til stedet. Brandvæsenet måtte tilkalde forstærkninger, og brugte vand fra fjorden til slukningsarbejdet.

Selvom branden blev slukket, så er der imidlertid sket store skader på møllens konstruktion.

- Jeg kan ikke sige præcist hvor ødelagt møllen er, men der er tale om omfattende skader, siger Henrik Olesen.

Ifølge vagtchefen skal branden nu undersøges af brandeksperter fra Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center. Det vil efter alt at dømme ske mandag eller tirsdag, og indtil da er området omkring møllen afspærret. 

Brand i stubmølle
Læs også
Efter brand i stubmølle: Park flyder med affald fra ungdomsfest
Brand i stubmølle
Læs også
Efter brand i stubmølle: Park flyder med affald fra ungdomsfest

Nyhedsoverblik