Historisk kro skal jævnes med jorden

Mogenstrup Kro ved Næstved står til at skulle rives ned, og i stedet skal der opføres 70 nye boliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den historiske Mogenstrup Kro ved Næstved står til at gå en dyster fremtid i møde.

For hvis kommunen godkender planen, så skal kroen jævnes med jorden, og i stedet skal der bygges 70 nye boliger.

Det skriver Sjællandske. 

Det er det almennyttige boligselskab Flexbo Sjælland, der ønsker at opføre de nye boliger. Et projekt, som løber op i næsten 130 millioner kroner.

Brand Mogenstrup
Læs også
Del af Mogenstrup Kro står i flammer
Brand Mogenstrup
Læs også
Del af Mogenstrup Kro står i flammer

Vil tiltrække børnefamilier

Borgmester Carsten Rasmussen (S) er glad for den nye plan om flere boliger.

- Det vil tiltrække flere børnefamilier til byen, siger han til avisen. 

Selve krobygningen er bevaringsværdig og kræver derfor tilladelse fra kommunen, før man lovligt kan rive bygningen ned.

Sagen er på Økonomiudvalgets dagsorden mandag.

Mogenstrup Kro
Læs også
Frygter lejlighedskompleks: Lokale har givet bud på Mogenstrup Kro
Mogenstrup Kro
Læs også
Frygter lejlighedskompleks: Lokale har givet bud på Mogenstrup Kro

Det er ikke første gang, at nogen ønsker at overtage bygningerne. Sidste år meldte stifteren af Bonbon-Land, Michael Spangsberg og dessertkokken Morten Heiberg interesse for kroen. Den plan blev dog hurtigt lagt på hylden, fordi det var for dyrt at renovere kroen.

Brand på kroen

Mogenstrup Kro har ikke haft en nem tilværelse de seneste år.

Den har stået tom i 10 år efterhånden, og den 2. januar i år opstod der brand på værelsesfløjen på kroen. 

Det var formentlig to unge drenges leg med fyrværkeri, der antændte værelsesfløjen. 

Ingen kom til skade ved branden. 

Se eller gense indslaget: Politiets teknikere har undersøgt Mogenstrup Kro nær Næstved, efter en del af kroen stod i flammer i aftes.

 


Nyhedsoverblik