Historisk husholdningsskole er sat til salg

UCSJs uddannelse indenfor Sundhed og Ernæring flytter væk fra lokalerne i det gamle Ankerhus i Sorø. Derfor er bygningerne nu sat til salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I mere end 100 år har det gamle Ankerhus i Sorø været hjemsted for uddannelser inden for ernæring.

I 1902 købte stifteren af Danmarks første husholdningsskole, Magdalene Lauridsen, bygningen og oprettede Ankerhus Husholdningsseminarium, og siden er bygningerne blevet stedet, hvor University College Sjællands (UCSJ) uddannelse Sundhed og Ernæring hører til.

Men nu er det slut. UCSJ flytter snart uddannelsen til Slagelse, og nu er bygningerne sat til salg.

quote Det er en meget unik bygning, der er til salg her i Sorø

Henrik Nikolajsen, Nybolig Erhverv

- Det er en meget unik bygning, der er til salg her i Sorø. Ankerhus har været uddannelsescenter igennem en årrække, men nu flytter uddannelserne til Slagelse, og bygningen skal have nyt liv, siger partner og erhvervsmægler Henrik Nikolajsen fra Nybolig Erhverv, der står for salget.

Kan blive ældreboliger

Bygningerne blev sat til salg i starten af juni, og der er allerede nogen, der har vist interesse for dem, siger erhvervsmægleren.

- Vores opgave er at sælge det hele samlet, men den, der ender op med det, kan måske tænke i lidt bredere muligheder, siger Henrik Nikolajsen. 

Erhvervsmægleren Henrik Nikolajsen foreslår, at man kan omdanne hovedbygningen på Ankerhus til lejligheder.
Erhvervsmægleren Henrik Nikolajsen foreslår, at man kan omdanne hovedbygningen på Ankerhus til lejligheder. Foto: Kevin Rasmussen - TV ØST

- Man kunne for eksempel omdanne hovedbygningen til lejligheder. Vi har også et relativt nyt auditorium, som kunne omdannes til en randbebygelse med ti ældreboliger. En slags oldekolle. Så kunne man åbne den tidligere atriumgård op igen.

quote Det skal være op til køberne at komme med et bud, og så kan vi gå i dialog med dem

Henrik Nikolajsen, Nybolig Erhverv

Vil ikke ud med pris

Erhvervsmægleren vil ikke oplyse, hvilken pris sælgeren håber på at få for bygningerne.

- Det kan være meget forskelligt, hvad køberne ønsker at bruge bygningerne til, og derfor er priserne også forskellige. Det skal være op til køberne at komme med et bud, og så kan vi gå i dialog med dem, siger han. 

Læs også
Elever på Ankerhus: Vi forstår det, men det er træls
Læs også
Elever på Ankerhus: Vi forstår det, men det er træls

Der er budfrist på bygningerne den 2. oktover, og så vil sælger tage stilling til de enkelte bud.

UCSJ regner med at flytte deres 700 Sundhed og Ernæring-studerende på Ankerhus til Slagelse inden 2020. 

Sådan så Ankerhus Husholdningsseminarium ud i 1930erne.

Nyhedsoverblik