Affaldssjusk hos skraldemænd kan få alvorlige konsekvenser

01:15

Historien om affaldssjusk i Vordingborg bekymrer Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Video: TV ØST

Når borgere oplever, at deres sorterede affald blandes sammen i skraldebilerne, kan det ødelægge tilslutningen til affaldssortering, advarer forening.

Det er uheldigt, at borgere i Vordingborg har oplevet, at deres sorterede affald er blevet blandet sammen i skraldebilerne.

Når sådan en historie kommer frem, så kan den ødelægge rigtig meget

Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

Det kan ødelægge tilslutningen til sorteringsordningerne, mener Danmarks Naturfredningsforening.

I oktober 2018 begyndte borgerne i Vordingborg at sortere deres affald, men i sidste uge kunne TV2 ØST vise skjulte optagelser af, at affaldet i Vordingborg i nogle tilfælde blev blandet sammen i skraldebilerne.

- Når sådan en historie kommer frem, så kan den ødelægge rigtig meget, siger Sine Beuse Fauerby, der er miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:15 Luk video

- Vi ser jo, at folk rigtig gerne vil sortere affald. Der er stor vilje, til at sortere. Alle de kommuner, der har indført sorteringen, der er borgerne glade for det, så det er rigtig ærgerligt, når der kommer en dårlig historie frem, siger hun.

Lignende historier har gjort danskerne skeptiske

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har historier, som den fra Vordingborg, tidligere skabt problemer for borgernes tilslutning til affaldssortering, og det har krævet rigtig meget arbejde, at overbevise danskerne om, at de kan stole på, at det nytter noget, at sortere deres affald.

- De dårlige historier, der er 25 år gamle, de har ødelagt rigtig meget, og det har virkelig krævet en stor kommunikationsindsats, siger Sine Beuse Fauerby.

Hun regner med, at historien fra Vordingborg er en enlig svale, og hun opfordrer kommunerne til at skride til handling, hvis det viser sig, at renoveringsfirmaerne ikke sørger for at holde det sorterede affald adskilt i skraldebilerne.

- Så skal der virkelig tages fat ude i kommunerne, så skal man se på de kontrakter, man har med dem, der henter affaldet ude ved borgerne, og hvad kan man gøre for at være 100 procent sikker på, at der ikke sker sådan en smutter, siger hun

Artiklen fortsætter under videoen.

01:19

Selv om borgere i Vordingborg kommune har sorteret affald, blander skraldemanden det hele sammen i skraldebilen. Forklaringen på det er et stort pres på skraldemændene, mener 3F.

Luk video

- Jeg ved, at rigtig mange kommuner er opmærksomme på denne problemstilling, og de ved også godt, hvor ødelæggende en historie som denne kan være, siger Sine Beuse Fauerby.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App