Heunicke: Sydbanen rykker op i den absolutte superliga

01:04

Den nye Femern-aftale sikrer en udbygning af jernbanen mellem Ringsted og Nykøbing Falster. Til stor glæde for den tidligere transportminister.

I forbindelse med fredagens Femern-aftale har politikerne på Christiansborg vedtaget en endelige tidsplan for udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Nykøbing Falster.

- Togpendlerne på Sydbanen har i årevis været rigtigt dårligt behandlet, nu bliver banen fuldt opgraderet, så det her går fra at være røven af fjerde division til at være superliga, og det har vi også brug for, siger den tidligere transportminister Magnus Heunicke (Soc.dem.).

Opgraderingen vil betyde, at alt vil blive elektrificeret, og hastigheden vil blive sat op til 200 km/t, så strækningen mellem Nykøbing Falster og København vil kunne tilbagelægges på en time.

- Det er bonusgevinsten ved Femern-forbindelsen, altså at den gamle og slidte Sydbane med dårlige tog, dårlige spor og ingen elektrificering - alt det bliver der nu rodet bod på, siger Magnus Heunicke.

Den nye og udbyggede Sydbane vil stå færdig senest i 2024.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App