Heunicke rørt over vælgernes tillid – får over 17.000 personlige stemmer

Socialdemokraternes Magnus Heunicke får 10.968 personlige stemmer alene i Næstvedkredsen og 18.214 personlige stemmer i alt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en helt rørt Magnus Heunicke, der dukker op i Arena Næstved, hvor fintællingen af stemmerne netop er blevet færdig.

- Det er nogle kæmpestore bunker. Det er så dejligt at se i virkeligheden. Det forpligter helt vildt. Det er alle de her menneskers tillid, det handler om, siger Magnus Heunicke (S).

quote Det er nogle kæmpestore bunker

Magnus Heunicke (S)

Siden klokken otte i morges har knap 120 embedsmænd fra Næstved Kommune været i gang med at tælle stemmer.

- Vi kan godt se, at bunkerne er ret store hos Magnus Heunicke, Jacob Mark og Lars Løkke Rasmussen. De fylder godt, siger valggeneral Gitte Nonbo.

Artiklen fortsætter efter billederne

Bunken med Magnus Heunickes (S) stemmesedler i Arena Næstved
Bunken med Magnus Heunickes (S) stemmesedler i Arena Næstved Foto: TV2 ØST
Optælling af stemmer i Arena Næstved
Optælling af stemmer i Arena Næstved Foto: TV2 ØST

Som ved sidste valg

Magnus Heunicke ser helt overrasket ud, mens han kigger ud over bunkerne med stemmesedler.

- Det ser ud som om, vi har fået et rigtig godt valg, og jeg personligt har fået et valg, som jeg bliver helt vild ydmyg og stolt over, siger han.

quote Ved sidste folketingsvalg havde han også sit eget bord

Gitte Nonbo, valggeneral

Allerede inden Gitte Nonbo har fået det helt nøjagtige stemmetal for Magnus Heunicke, er hun ikke i tvivl om, at han har fået mange. Hun har set det før.

- Det er som det plejer at være. Ved sidste folketingsvalg havde han også sit eget bord, siger Gitte Nonbo.

I Næstved er der 62.805 stemmeberettigede. 

Top 5 kandidater i Næstvedkredsen

 

(S) Magnus Heunicke

10.968

 

(V) Lars Løkke Rasmussen

3.816

 

(SF) Jacob Mark

2.040

 

(Stram Kurs) Rasmus Paludan

971

 

(V) Sebastian Mylsted-Schenstrøm

930


Nyhedsoverblik