Omkring fire heste blev fredag aften spottet i og omkring Sydmotorvejen mellem Farøbroerne og Udby.
Den ene hest blev påkørt og omkom.
Politiet lukkede motorvejen i sydgående retning, mens der bliver ryddet op, og tre andre løse heste blev indfanget. De tre løse heste er blevet afleveret til ejeren på en nærliggende gård.
Ingen personer kom til skade ved hændelsen.