Henrik Høegh: Det er ærgerligt, hvis vi ikke kommer i mål

Lollands viceborgmester er ærgerlig over, at nedrivningspuljen beskæres. Han ser gerne en fordobling af de midler, kommunen kan ansøge om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er der høring på Christiansborg om nedrivningspuljen. 

For i 2013 blev der afsat 200 millioner kroner til hvert af årene 2014 og 2015. Men fra årene 2016 til og med 2020 er puljen væsentligt mindre. Her er der nemlig kun afsat 55,7 millioner kroner årligt. 

- Det er vi rigtig kede af, lyder det fra viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Høegh, til TV ØST.

Ifølge Henrik Høegh har kommunen med de oprindelige midler kunnet rive 700 huse og 500 lejligheder ned. 

- Der er mellem 1.000 og 1.200 faldefærdige huse tilbage i Lolland Kommune, og derfor er det rigtig ærgerligt, hvis det ikke lykkes at komme helt i mål, siger han. 

- Vi næsten halvvejs igennem opgaven. 

Ansøgt om alle midler

quote Det er jo ikke alle, der har ansøgt om alle midler, men det har vi

Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune

Klokken 13 onsdag begynder høringen. 

Hvad forventer du af høringen?

- Jeg håber, argumentationens magt har nogenlunde vilkår i dag. Og at man vil tilgodese kommuner, som har brugt alle de midler, der er bevilget. Det er jo ikke alle, der har ansøgt om alle midler, men det har vi, siger Henrik Høegh.

Til høringen skal de diskutere omfanget og udviklingen i antallet af nedrivningsparate huse. I den forbindelse skal de tale om kommunernes problemer og udfordringer med tomme huse og deres behov for nedrivningspuljen. 

Faldefærdigt Hus
Læs også
Hver fjerde hus står tomt: I dag er der høring om nedrivningspuljen
Faldefærdigt Hus
Læs også
Hver fjerde hus står tomt: I dag er der høring om nedrivningspuljen

Vil gerne have otte millioner

Lolland Kommune kan søge om i alt 3,1 millioner kroner ud af de 55,7 millioner. Men det er ifølge viceborgmesteren ikke nok til at rive de huse ned, der skæmmer bybilledet.

- Den ene ting er, at den enkelte familie, der bor i noget skidt, også får det dårligt socialt. Og så er husene en magnet for folk med få midler. Så der er mange aspekter i det. Flere midler vil skabe en balance på boligmarkedet, siger Henrik Høegh.

Kommunen vil gerne kunne ansøge om syv til otte millioner kroner. Da kommunernes anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering, skal kommunen lægge 40 procent selv. Dermed ender de på mellem 11 og 12 millioner kroner.

Med de penge vil de kunne fjerne omkring 100 huse om året.

Kaare Dybvad
Læs også
Nedrivningspulje skrumper: Vi er ved at skabe en ny form for ghetto
Kaare Dybvad
Læs også
Nedrivningspulje skrumper: Vi er ved at skabe en ny form for ghetto

Nyhedsoverblik