Hemmeligt dokument: Tørkepakke for 700 millioner er tæt på

Et flertal i Folketinget nærmer sig en aftale om en hjælpepakke på 700 millioner kroner til landbruget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et bredt flertal i Folketinget forhandler i disse dage om en støttepakke til landbruget for mindst 700 millioner kroner.

Det skriver avisen Danmark, som har læst et hemmeligt regeringsdokument. Dokumentet blev behandlet i regeringens Økonomiudvalg onsdag.

Årets usædvanligt varme og tørre sommer har haft store økonomiske konsekvenser for danske landmænd.

Af dokumentet fremgår det, at regeringen har en "fælles forståelse med S om en hjælpepakke med en økonomisk ramme på knap 700 millioner kroner i 2018". 

81322c09-7f0b-434d-9a5b-47273b43c894.jpg
Læs også
Har du stadig døde pletter i plænen efter tørken? Det kan du gøre ved det
81322c09-7f0b-434d-9a5b-47273b43c894.jpg
Læs også
Har du stadig døde pletter i plænen efter tørken? Det kan du gøre ved det

Får jordskat tilbage

I udspillet lægges der op til en samlet finansiering på 711 millioner kroner, hvoraf de 691 skal finansieres i 2018.

Pengene kommer fra en omprioritering af reserver og reduktion af bevillinger med mindreforbrug fra finansloven 2018.

De mere end 700 millioner kroner skal ifølge udspillet gå til, at landmændene får tilbageført deres indbetalte jordskat for 2018, at animalske producenter fritages for produktionsafgifter for over 200 millioner kroner i 2018, og at betalingen for kødkontrol i 2018 lempes.

Dertil kommer administrationsomkostninger.

Ifølge det foreløbige udspil vil lempelserne medføre en gevinst for landbruget på omkring 1,25 milliarder kroner. 

Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive
Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive

Kan komme i konflikt med EU

Men regeringsdokumentet er et øjebliksbillede på forhandlingerne mellem regeringen og Socialdemokratiet, og det er derfor ikke sikkert, at en eventuel hjælpepakke vil indeholde de nævnte tiltag.

Derudover skal det også undersøges, om hjælpepakken kan komme i konflikt med EU's statsstøtteregler.

Det interne dokument afslører desuden, at Socialdemokratiet ønsker en endnu større hjælpepakke til landbruget end det, parterne er blevet enige om indtil videre.

Blandt andet ønsker partiet at oprette en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Men ministeren har ingen kommentarer til lækkede regeringsdokumenter, lyder det. Landbrug & Fødevarer har heller ikke ønsket at kommentere det foreløbige udspil til en hjælpepakke.


Nyhedsoverblik