Heino Knudsen bliver ny regionsrådsformand: - Vi skal tættere på vores borgere

Heino Knudsen (S) fra Lolland overtager posten som formand for regionsrådet i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokraterne er tilbage for bordenden i Region Sjælland.

Det står klart, efter Heino Knudsen har indgået en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Peter Jacobsen (DF) fortsætter som 1.næstformand.

- Det er en god aftale vi har fået lavet. Vi skal tættere på vores borgere, vi skal tættere på vores medarbejdere og vi skal have styrket den her politiske dagsorden, som har været et tema gennem hele forhandlingerne. Arbejdsmiljøet har fyldt rigtig meget, vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er et presset arbejdsmiljø og det er vi enige om at sætte på dagsordnen, siger Heino Knudsen (S).

Kommer fra Lolland

Heino Knudsen kommer fra Lolland Kommune, hvor han hidtil har været formand for Fritids- og Kulturudvalget. 

heino_knudsen.jpg
Læs også
Sådan fordeler mandaterne sig i Region Sjælland
heino_knudsen.jpg
Læs også
Sådan fordeler mandaterne sig i Region Sjælland

Heino Knudsen arbejder til daglig som markedskonsulent ved Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster. Han er uddannet inden for handel og ledelse og har en række stillinger bag sig inden for handelsbranchen. Heino Knudsen har hele sit liv været en aktiv del af idræts- og kulturlivet bl.a. med flere år som divisionstræner i Håndbold.

Heino bor i Nakskov med sin datter Manja. 


Nyhedsoverblik