Havørne sætter ny rekord i Danmark

Danmarks natur har nu fostret over 1000 havørneunger på to årtier. Rekordmange unger kom på vingerne i 2019.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havørnen har haft et gyldent år i Danmark. Ørnen holder primært til i den sydslige del af landet - ikke mindst Lolland-Falster.

I år fløj 130 unger ud fra de 80 havørnereder, hvor forældrene havde held med parringen. Det er det højeste antal flyvefærdige unger på én sæson, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark i 1996.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret mindst 1069 udfløjne havørneunger siden da. Det oplyser Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn.

Død ørn
Læs også
Havørn dræbt med skud:
Vrede jægere vil gøre alt for at finde gerningsmanden
Død ørn
Læs også
Havørn dræbt med skud:
Vrede jægere vil gøre alt for at finde gerningsmanden

Virkeligheden har overhalet ornitologernes drømme.

Oprettede Projekt Ørn i 1992

Projekt Ørn blev oprettet i 1992. Da var det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.

quote 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger

Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn

- 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger, siger Kim Skelmose.

Trods havørnens lange fravær - den danske bestand var fordrevet i 1917 - er Danmark som skabt til den imponerende rovfugl.

Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.

- Ørnene etablerer sig fortsat nye steder fra år til år. Vi tror, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, siger Kim Skelmose.

Stor folkelig opbakning

Det spiller også positivt ind, at der er stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.

Der foregår stadig ulovlig jagt og bevidst forgiftning af ørne, men det bliver opdaget med det samme, hvis der sker noget mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Skelmose.

Vindmøller
Læs også
Kritik af vindmølleplaner: - Det er en dødsfælde for fugle
Vindmøller
Læs også
Kritik af vindmølleplaner: - Det er en dødsfælde for fugle

Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tætbefolket land som Danmark. År for år er de blevet mere tillidsfulde og er flyttet tættere på mennesker.

- I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt med publikum helt tæt på, siger Kim Skelmose.

Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet.

En succes blandt flere

Artens indvandring op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft sine ynglepar.

quote Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet

For Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, er forklaringen på succesen simpel.

- Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den.

Havørnens succes er en blandt flere. Vi har også fået bestanden af eksempelvis odder og rød glente på fode igen, påpeger Carsten Rahbek.

- Men mange andre arter er forsvundet fra Danmark uden at vende tilbage, og 20 procent af de danske arter er truede, siger professoren.


Nyhedsoverblik