På overfladen er det et grå-grønligt hav, der af og til piskes op til store bølger. Under overfladen er det en oase af liv midt i det store hav, fyldt med plankton, fisk og endda hvaler i form af delfiner og marsvin.
Nu vil forskere fra Aarhus Universitet så gøre et forsøg på at opklare den store gåde om Storebælt: Hvorfor er der så meget liv, sammenlignet med andre farvande?
Hele ugen vil undersøgelsesfartøjet Aurora således sejle på kryds og tværs af bæltet for at opklare, om den store mængde liv skyldes et fænomen fremkaldt af den stærke strøm i dybet.
Der er meget mere liv her, end vi ser i vandet andre steder, og det har altid været en gåde, hvorfor det er sådan.
- Vi har en teori om, at det rige liv i Storebælt skyldes særlige bundforhold, der gør strømmen stærkere og fører til, at næringsrigt vand fra dybet blandes med overfladevand fyldt med plankton. Det giver en opblomstring af det mikroskopiske liv, hvilket skaber mad til hele fødekæden, siger Morten Holtegaard Nielsen, der er selvstændig havforsker fra Marine Science & Consulting, og som sejler med på skibet.
Artiklen fortsætter under billedet
Forskernes teori er, at bundforholdene i Storebælt virker som en tragt eller flaskehals, der sætter ekstra fart på havstrømmene igennem Storebælt. Strømmene bliver til sidst så kraftige, at de så at sige river de forskellige lag i vandet fra hinanden. Det skaber en cocktail af overfladevand og bundvand, der er ideel for opblomstring af plankton.
- Vi tror, at opblandingen af de forskellige vandlag er forklaringen på, hvorfor der er så meget liv i havet i området. Der er meget mere liv her, end vi ser i vandet andre steder, og det har altid været en gåde, hvorfor det er sådan. Vi håber dog, at vi kan skaffe tal på fænomenet i den kommende uges undersøgelser.
Meget vanskelige målinger
Forskerne sejler på det topmoderne forskningsskib Aurora. De planlægger at gennemføre en lang række undersøgelser i vandet for at opklare gåden i Storebælt.
- Vi vil blandt andet måle strømmen gennem hele vandsøjlen, og vi trækker et instrument, der nærmest ligner en flyvinge, gennem vandet. Den måler på blandt andet saltholdighed, temperatur, plankton og en række andre ting. Derudover vil vu undervejs tage prøver af planktonet i vandet, og undersøge det i vores laboratorium, siger Morten Holtegaard Nielsen.
Han understreger dog, at der er tale om en vanskelig undersøgelse af et fænomen, som kun sjældent er observeret, og som kræver, at man er det rigtige sted med sine måleinstrumenter på det helt rigtige tidspunkt. Fænomenet er dog tidligere blevet konstateret i Øresund ved Helsingør og ved Fredericia mellem Jylland og Fyn.
Morten Holtegaard Nielsen håber dog, at han vil kunne finde fænomenet i farvandet mellem Korsør og Sprogø, hvor bundforholdene ligesom de to andre steder er ideelle til at skabe stærke strømme.
Lagdeling ligner kogende vand
Fænomenet med en kraftig opdeling af havvandet er velkendt i de danske farvande.
Fænomenet kaldes springlag, og her kan temperaturen være eksempelvis fem grader koldene end 20 centimeter højere oppe. Vandet skifter også temperatur ved lagene, og fænomenet kan minde om det udseende, som man får, når man putter både vand og madolie i det samme glas. Fænomenet er velkendt af eksempelvis dykkere, der kan se lagdelingen med det blotte øje, hvor det nærmest ser ud som om, at vandet koger i overgangen mellem de forskellige lag.
Typisk er det i Danmark sådan, at der nederst i havet, hvor der er mørkt og koldt, er mange næringssalte i vandet, mens der i de øverste lag, hvor der er sollys, vokser meget plankton - mikroskopisk planteliv.
Det bliver et kort, men intensivt forløb, hvor vi håber at kunne sejle gennem Storebælt en gang eller to om dagen.
Fænomenet kan måske have betydning for, hvordan plantelivet vokser i de øverste lag af vandet – og dermed også for de iltsvind, der år efter år konstateres omkring bestemte områder i blandt andet Storebælt, Lillebælt og Øresund.
- Det kan have betydning for, hvordan vi ser på landbrugets udledning af næringssalte til havmiljøet. Vi kender endnu ikke mekanismen så godt – men måske spiller den kraftige strøm i bælterne en rolle i denne mekanisme, forklarer Morten Holtegaard Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sejlede mandag
Aurora forlod mandag eftermiddag Aarhus, og vil resten af ugen sejle gennem Storebælt – de vil undervejs blandt andet besøge Korsør Havn.
Planen er, at skibet vil fortsætte undersøgelserne indtil lørdag morgen.
- Det bliver et kort, men intensivt forløb, hvor vi håber at kunne sejle gennem Storebælt en gang eller to om dagen. Vi håber at vi dermed kan då ny viden om fænomenet her i Danmark, og måske kan få en ide om, hvilken påvirkning fænomenet har på det biologiske system, siger Morten Holtegaard Nielsen.