Har ansatte fra hele verden - Scandlines får integrationspris

Scandlines er årets vinder af Integrationsprisen i Lolland Kommune. Foto: Scandlines

Årets integrationspris i Lolland Kommune går til Scandlines, der har ansatte fra hele verden.

Flere års arbejde med at have personer med anden etnisk herkomst end dansk ansat betyder, at rederiet Scandlines vinder Lolland Kommunes Integrationspris 2019.

Det er tredje gang, at Lolland Kommune uddeler integrationsprisen, som gives til en virksomhed, organisation eller privatperson, der har gjort en særlig integrationsindsats i kommunen.

Det afspejler vores kundegrupper, og dem skal vi kunne tage imod

Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef, Scandlines

Scandlines har i flere år haft fokus på at blande nationaliteterne blandt de ansatte på ruterne mellem Rødby-Puttgarden samt Gedser-Rostock.

I havde rederiet for eksempel 2018 medarbejdere fra over 15 lande, heriblandt Syrien, Iran, Ukraine og Thailand.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Skaber glæde og stolthed

Hos Scandlines skaber integrationsprisen glæde og stolthed.

- Det afspejler vores kundegrupper, og dem skal vi kunne tage imod, imødekomme og tilfredsstille, når de tager af sted på rejse med os. 

- Vi tror på, at det er sundt at have en bred sammensat meddarbejdergrupper og tager vores samfundsansvar alvorligt, siger kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.

Prisen er et glasbillede med flag, der afspejler mangfoldigheden i Lolland Kommune og dermed i Scandlines. Det er udført af den lokale glaskunstner, Mette Green.

Scandlines har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark og Tyskland, heraf er godt halvdelen ansat i Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App