Han er Danmarks bedste til at sælge boliger: - Der er nye projekter hele tiden

Henrik Larsen fra Holbæk er danmarksmester i boligsalg med 475 solgte boliger. Der er dog stor forskel på salgstiden i vores region.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Intet mindre end 475 boliger blev solgt af Henrik Larsen fra Holbæk sidste år.

Og det gør ham til danmarksmester i boligsalg i 2017.

- Det føles rigtig godt, det helt fantastisk, siger Henrik Larsen, der er ejendomsmægler hos Danbolig, om sin nye titel.

Hus_til_salg.jpg
Læs også
Boom i salget af boliger på Syd- og Vestsjælland
Hus_til_salg.jpg
Læs også
Boom i salget af boliger på Syd- og Vestsjælland

Generelt er boligsalget steget massivt i Vest- og Sydsjælland. Tal fra boligsiden.dk viser, at antallet af solgte boliger i november 2017 er 70 procent større end i samme måned i 2012.

Stigningen er også noget, danmarksmesteren mærker i Holbæk. Han forstår godt, hvorfor folk vælger at flytte til kommunen.

- Der har været mulighed for at flytte ind i alle typer huse. Der bliver bygget ejerlejligheder ved havnen, og der er nye projekter hele tiden, siger Henrik Larsen.

Stor forskel på salgstid i regionen

Flere steder i regionen har haft opsving i boligsalget i løbet af de seneste fem år. Men der er stor forskel på, hvor lang tid, det tager at sælge et hus.

Det største fald i antallet af dage, et hus er til salg, finder man i Faxe. Siden 2012 er der sket et fald på 57 procent, og i gennemsnit betyder det en salgstid på 129 dage.

I bunden finder vi Vordingborg. Her er et hus til salg i gennemsnit i 246 dage, hvilket er et fald I salgstiden på ikke engang fem procent.

Ejendomsmægler Kasper Pedersen fra EDC Poul Erik Beck i Vordingborg er dog optimistisk omkring udviklingen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Faxe og Guldborgsund er der sket det største fald i antallet af salgsdage. I den modsatte ende ligger Sorø og Voringborg med det mindste fald.
I Faxe og Guldborgsund er der sket det største fald i antallet af salgsdage. I den modsatte ende ligger Sorø og Voringborg med det mindste fald. Foto: Grafik: Jens Kjeldsted TV ØST

- Der er rigtig mange nye ejendomme, der kommer til salg. De står i to-tre-fire måneder, og så er de væk. Det er en rigtig positiv udvikling, fortæller Kasper Pedersen, der er medindehaver af virksomheden.

I løbet af 2018 håber Danmarksmesteren på at kunne runde salgstallet op til de gyldne 500, og så går han efter et meget klart mål:

- Det er at blive danmarksmester igen, siger Henrik Larsen med et glimt i øjet.


Nyhedsoverblik