Han blev danmarksmester i banko - nu er han borgmester for 83.000 borgere

Carsten Rasmussen (S) er for ottende år i træk borgmester i Næstved Kommune. Men han havde som ung ingen planer om at gå ind i politik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbil fra Carlsberg dytter, og Næstved Kommunes borgmester Carsten Rasmussen (S) vinker venligt tilbage.

- Ja, det var en af mine tidligere kollegaer, fra dengang jeg kørte øl for Faxe, fortæller han.

Sådan starter borgmesterens køretur med TV2 ØST-vært Mads Gudiksen, hvor Carsten Rasmussen er gæst i programmet Køretur med Borgmesteren. Her får Mads Gudiksen en snak med borgmestrene om, hvad de kommer fra, og hvad der optager dem i den politiske arena.

Og det er ikke mærkeligt at Carsten Rasmussen møder bekendte i byen, for han er født, opvokset og har boet hele sit liv i Næstved.

Køretur med borgmesteren

Man snakker så godt, når man sidder der på forsædet, mens bilen kører afsted gennem landskabet, og man kommer forbi steder, der vækker minder eller debat.

 

I Køretur med borgmesteren tager tv-vært Mads Gudiksen områdets borgmestre med på en tur gennem deres kommune og deres baggrund og holdninger. Programmet sendes hver mandag kl. 19:45 efter de regionale nyheder.

I programmet blev Carsten Rasmussen samlet op ved sin arbejdsplads på Næstveds gamle rådhus. Men kun lige ovre på den anden side af vejen ligger bygningen, der engang rummede den Kvickly-butik, hvor borgmesteren som 14-årig startede sit arbejdsliv som ungarbejder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carsten Rasmussen har gemt sit arbejdsskilt fra dengang han fik sit første job i Kvickly
Carsten Rasmussen har gemt sit arbejdsskilt fra dengang han fik sit første job i Kvickly Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Her godt 34 år efter er Carsten Rasmussen borgmester på ottende år, efter han i 2017 blev genvalgt som borgmester med 10.275 personlige stemmer – det højeste antal personlige stemmer i Region Sjælland.

Carsten Rasmussen kom sent ind i politik, og han synes ikke, baggrunden som butiksuddannet er spildt arbejde. Måske nærmere tværtimod.  

Læs også
Borgmester hører Lars Lilholt i bilen og drømmer om flere penge til Odsherred
Læs også
Borgmester hører Lars Lilholt i bilen og drømmer om flere penge til Odsherred

- Det er lidt som at være købmand, når man er politiker, for det er jo noget med at give og tage. Og sådan er det bestemt også som borgmester, når vi forhandler med nye virksomheder, der skal flytte til Næstved. Så kan jeg godt bruge lidt af de tricks, jeg har lært, siger Carsten Rasmussen. 

Ét opkald ændrede alt

Modsat mange andre har Carsten Rasmussen ikke en lang politisk karriere bag sig, ligesom der Til gengæld har han flere titler på sit cv.

- Jeg er udlært butiksassistent og har arbejdet som ufaglært, kørt lastbil, øl-mand, været ved vejvæsenet, lagt asfalt og fortov, fortæller Carsten Rasmussen.

quote Send mig en indmeldelsesblanket, så prøver jeg at læse om det. Så kan det være, jeg melder mig ind

Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune

Egentlig skulle man tro, at Carsten Rasmussens interesse for politik blev vakt allerede i barndommen. Hans var var nemlig glødende socialdemokrat og formand for Dansk Kommunalarbejderforbund. Men den unge Carsten synes, at politik og lange møder var kedeligt og  lange aftenmøder især var kedeligt. Derfor havde han ingen intentioner om at gå ind i politik. Men nogoet ændrede sig.

Læs også
Borgmester tror på kæmpe vækst på Lolland-Falster og har kysset mange piger
Læs også
Borgmester tror på kæmpe vækst på Lolland-Falster og har kysset mange piger

For da Carsten Rasmussens far døde i 1999, ville han ringe og melde faren ud af partiet. Og selvom Carsten Rasmussen egentlig ingen planer om at blive politisk aktiv, tog han midt i telefonsamtalen en beslutning, der ændrede hans liv.

- Send mig en indmeldelsesblanket, så prøver jeg at læse om det. Så kan det være, jeg melder mig ind, sagde han til partikontoret.

Danmarks første bankomester

quote Jeg var 19 år, og alle de andre var jo pensionister. Og lige pludselig havde jeg hele pladen fuld og råbte <em>banko.</em>

Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune

Carsten Rasmussen har personligt flyttet sig meget, men geografisk har han kun flyttet sig få kilometer ad gangen. Som 19-årig købte han sit første hus, og pengene fik han på en mildest talt usædvanlig måde.

- Mens jeg stadig boede hjemme i 1991, blev jeg danmarksmester i bankospil, fortæller Carsten Rasmussen, som i øvrigt blev den allerførste danske mester.

Det lidt uventede mesterskab kom i stand, da den nærmest legendariske Banko-Carl besøgte Næstved. Her købte købte Carsten Rasmussen et skrabelod, som var en nitte. Dog skulle det vise sig, at der blev trukket lod mellem nitterne om at blive kåret som lokalmester. Carsten Rasmussens skrabelod blev trukket, og det betød, at han skulle til Odense i kampen om danmarksmesterskabet.    

- Jeg var helt alene derovre. Jeg var 19 år, og alle de andre var jo pensionister. Og lige pludselig havde jeg hele pladen fuld og råbte banko. Og så var den der, siger Carsten Rasmussen med et smil.

Med gevinsten havde han til udbetalingen til et hus, og derfor kunne han købe sit første hus på Ringstedgade 232 i Næstved.

Artiklen fortsætter under billedet.

Da Carsten Rasmussen havde taget en artikel om sin sejre som danmarksmester i banko med på køreturen.
Da Carsten Rasmussen havde taget en artikel om sin sejre som danmarksmester i banko med på køreturen. Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Politiske bump

Men ikke alt har været liv, glade dage og fulde plader for Carsten Rasmussen. For som borgmester bliver man også nødt til at tage nogle svære valg.  

Den seneste tid har der blandt andet været meget diskussion om lukningen af skolen i Holme-Olstrup.

quote Nogle gange er det byrådets lod at træffe nogle beslutninger, som er godt for kommunen i helhed, men som ikke altid er lige godt for et lokalsamfund

Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune

- Nogle gange er det byrådets lod at træffe nogle beslutninger, som er godt for kommunen i helhed, men som ikke altid er lige godt for et lokalsamfund, siger Carsten Rasmussen og tilføjer:

- Hvis vi skal tage højde for alle interesser, alle steder, have besvaret alt fra dengang, vi blev en stor kommune, så havde vi ikke haft råd til at drive kommunen i dag.

Et andet bump i Carsten Rasmussens politiske karriere er byggeriet Arena Næstved. Og selvom Carsten Rasmussen havde ønsket en bedre start for arenaen, er han sikker på, det stadig var en god investering for kommunen.

Læs også
Kæmpe byggeprojekt i Næstved – 820 boliger på vej og mulighed for nyt hotel
Læs også
Kæmpe byggeprojekt i Næstved – 820 boliger på vej og mulighed for nyt hotel

- Jeg tror, det er vigtigt, at man som kommune har nogle fyrtårne. Og det er klart, at jeg tror på, det på et tidspunkt vil være en gevinst for Næstved. Men lige i opstarten er der ofte udfordringer, siger han.

Fremadrettet er Carsten Rasmussens mål blot at gøre Næstved en attraktiv kommune at flytte til.

- For Næstved isoleret set er det vigtigt, at de skibe vi har i søen – udvidelse af storcenteret, nyt boxbutik center og en bymidteplan – sikrer økonomisk stabilitet. Altså sikre at vi stadig er en attraktiv by på Sydsjælland, som folk vælger til, siger Carsten Rasmussen.


Nyhedsoverblik