Halfest: 620 gæster dansede på stolene til Kandis

Den årlige forårsfest i Sørbymagle bød traditionen tro på fest med Dansk Top-bandet, Kandis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag aften var der DJ, fællesspisning og koncert med Kandis i Sørbymagle-hallen ved Slagelse.

Det er 21. gang, at bandet spiller til forårsfesten, som samler penge ind til den lokale idrætsforening, SIF.

- Og så gør vi det også for at sørge for, at der sker noget i Sørby, siger Martin Hansen, som er formand for Underholdningsudvalget i SIF-venner.

Med 620 betalende gæster var festen udsolgt.

Leif og Bente Jensen har været med 20 ud af de 21 gange, der har været forårsfest med Kandis på programmet.

Den ene gang parret ikke var med skyldtes en ferie til Holland.

- Vi kan godt lide at komme her. Alle de lokale er her jo, og det er en rigtig hyggelig fest. Og Kandis, de spiller jo godt, fortæller de.

 

 


Nyhedsoverblik