Håndværkere genopfører det nedbrændte Sparresholm Gods

Efter flere års ventetid og diplomatisk arbejde, er der gang i genopbygningen efter den voldsomme brand på godset i 2013.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hovedbygning indpakket i stillads og plastik på Sparresholm har været synet, man har mødt på godset de seneste tre og et halvt år.

Sådan ser der stadig ud, men nu er håndværkerne i gang på stedet og genopbygningen dermed officielt i gang.

Det har godsejer Thomas Garth-Grüner kæmpet for, siden Sparresholm Gods blev ramt af et lyn og efterfølgende brandte i sommeren 2013.

- Det kan jeg virkelig mærke har lettet mit hjerte lidt, fortæller godsejeren til TV ØST.

quote Jeg glæder mig til at flytte ind en dag og få et hjem igen

Thomas Garth-Grüner, godsejer

brændte næsten ned til grunden

Den fredede hovedbygning brændte stort set ned til grunden i 2013. Hverken kulturarv eller barndomsminder fra det 400 år gamle renæssanceslot, stod til at redde i den voldsomme brand.

Siden er årene gået med oprydning, forhandling med forsikringsselskab, valg af arkitekt, der er blevet tænkt store tanker og drøftet frem og tilbage blandt andet med Det Særlige Bygningssyn udpeget af Kulturministeriet, som også stod for at rådgive i planerne om genopbygningen af Sparresholm.

brand1.jpg
Læs også
Hovedbygning på Sparresholm Gods brændt ned
brand1.jpg
Læs også
Hovedbygning på Sparresholm Gods brændt ned

- Det bliver rigtig spændende, jeg havde jo en lang ønskeseddel fra start, den bliver på ingen måde opfyldt hele vejen, men jeg håber da på, at nogle af tingene kommer igennem og at det bliver et super fedt hus til sidst, siger Thomas Garth-Grüner.

Nænsom nedrivning

Håndværkerne er disse dage i gang med en nænsom nedrivning.

- Som udgangspunkt skal vi bevare alt det, vi kan af bygningen, så det vi river ned nu, det er noget, der enten er så dårligt, at det ikke er holdbart at have i en bygning, fortæller ingeniør på sagen, Jeppe Steen Andersen.

Næste skridt i processen er, at få styr på ydervægge, få de bærende dæk op og til sidst et tag på. Engang til næste år, kan håndværkerne starte arbejdet indendørs, krydser godsejeren fingre for.

130621_Slotsbrand_ANGA.jpg
Læs også
Sparresholm Gods genopbygges til sommer
130621_Slotsbrand_ANGA.jpg
Læs også
Sparresholm Gods genopbygges til sommer

- Jeg glæder mig til at flytte ind en dag og få et hjem igen, siger han.

Ifølge byggeplanerne er det meningen, at den nye hovedbygning på Sparresholm skal stå færdig om to-tre år.


Nyhedsoverblik