Grundlovsforhør i gang: Mand erkender sig delvis skyldig i drab

Grundlovsforhør i retten i Nykøbing Falster netop nu. To mænd er sigtet for i forening at have dræbt to mænd i Ruds Vedby og Vemmelev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Netop nu bliver to mænd afhørt i retten i Nykøbing Falster i sagen om de to drab på i Ruds Vedby og Vemmelev på Vestsjælland. De to mænd er sigtet for i alt fem forhold. Den ene af de to mænd, en 42-årig mand, har delvist erkendt at stå bag de to drab og efterfølgende brandstiftelse på ofrenes hjem. 

Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre. De to sigtede er henholdsvis 34 og 42 år. 

Før retten valgte at lukke døren for pressen blev sigtelserne læst op.

Brand ved Vemmelev
Læs også
Naboer undrer sig:
80-årig var en stille og rolig mand
Brand ved Vemmelev
Læs også
Naboer undrer sig:
80-årig var en stille og rolig mand

De to mænd er sigtet for i forening at have dræbt den 68-årige Kiehn Georg Andersen fra Ruds Vedby. Drabet fandt sted 21. april. Kiehn Georg Andersen blev dræbt med flere stik af en spids genstand i maveregionen, og han blev udsat for stump vold. Sigtelsen lyder også på, at de to mænd herefter transporterede liget til Blæsinge Grusgrav, hvor de smed det i en sø. 

Det andet forhold mod de to sigtede mænd lyder på brandstiftelse af Kiehn Georg Andersen hjem i Ruds Vedby.

Dræbt i barndomshjemmet

I det tredje forhold i sigtelsen er de to mænd sigtet for i forening at have dræbt 80-årige Poul Frank Jørgensen i hans barndomshjem i Vemmelev ved Slagelse. Drabet fandt sted den 16. juni. Poul Frank Jørgensen blev dræbt med 10 stik i ryggen og der var skade ved halsregionen. 

Det fjerde forhold i sagen lyder på sigtelsen brandstiftelse af Poul Frank Jørgensens hjem. 

Læs også
Pressemøde om drabssager - de to anholdte er fra lokalområdet
Læs også
Pressemøde om drabssager - de to anholdte er fra lokalområdet

Det femte forhold i sigtelserne mod de to mænd lyder på overtrædelse af våbenloven. Våbenet, et oversavet haglgevær blev fundet på en adresse nord for Ringsted.   

Den ene af de to sigtede mænd, den 42-årige mand erkender sig delvis skyldig i forholdene. Derudover har han erkendt sig skyldig i det femte forhold om overtrædelse af våbenloven.

Anholdt på to adresser

De to mænd blev anholdt fredag eftermiddag på to forskellige adresser klokken henholdsvis 15.27 og 16.30. På et pressemøde fredag aften kom det frem, at de to mænd er fra lokalområdet, men politiet ønsker ikke at kommentere mere konkret på, hvor det er. 

De to mænd var i retten begge iklædt blå overtræksdragter. Den 34-årige, der har kort karseklippet hår og briller, kiggede opmærksomt på dommeren, da sigtelserne blev læst op. Den 42-årige, der havde lang, sort og opsat hår og tatoveringer i i ansigtet og på halsen, kiggede ned i gulvet.  

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi nedsatte tirsdag i denne uge en særlig efterforskningsgruppe, der skulle undersøge de to drab i henholdsvis Ruds Vedby og Vemmelev og et tredje drab, der skete i Nordvestsjælland i februar. Her blev 65-årige Finn Steensen Ørsdahl fundet dræbt i sit udbrændte hjem ved Gundestrup.

Siden politiet på et pressemøde tirsdag eftermiddag meldte ud, at de samlede efterforskningen, har omkring 40 borgere henvendt sig med oplysninger i sagen.

 

 

 

 


Nyhedsoverblik