Gør klar til fejring af Dannebrog - Elever bager 30 meter lang kage

Det er 800 år siden Dannebrog faldt ned fra himlen. Det bliver fejret i weekenden i Vordingborg med en 30 meter lang kage, som elever har lavet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På lørdag er det ifølge myten 800 år siden, at Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland. Det skete angiveligt i 1219. Det bliver fejret med pomp og pragt i blandt andet Vordingborg på Valdemarsdag, som er den 15. juni.

Her kommer H.K.H. kronprins Frederik og H.K.H. kronprinsesse Mary på besøg for at deltage i festlighederne.

Selvom det først er lørdag, jubilæet skal fejres, var de godt i gang med forberedelserne på Vordingborgskolen fredag.

Lærere og elever er nemlig blevet hyret af Vordingborg Kommune til at lave en 30 meter lang Dannebrogskage. Og så har de bagt lidt ekstra kage til de kongelige og andre VIP-gæster.

quote Vi har bagt 80 bradepander brownie, og det bliver til 30 meters Dannebrogsflag oppe på ruinterrænet i morgen

Jette Rønne, forstander, Vordingborgskolen

De har haft drøntravlt, og nærmest alle eleverne på Vordingborgskolen har givet en hånd med det store kageprojekt. Det fortæller Jette Rønne, der er forstander på skolen.

- Nu er det blevet til en brownie med smørcreme og marcipan ovenpå. Vi har bagt 80 bradepander brownie, og det bliver til 30 meters Dannebrogsflag oppe på ruinterrænet i morgen, siger hun og tilføjer:

- Vi håber, de kan lide kagen. Det kan de. Vi har smagt den, og den er blevet udviklet til det, den er i dag, så vi håber virkelig, at den er perfekt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

På Vordingborgskolen har lærere og elever haft travlt med at bage en 30 meter lang kage for at fejre Dannebrogs 800-årsjubilæum.
På Vordingborgskolen har lærere og elever haft travlt med at bage en 30 meter lang kage for at fejre Dannebrogs 800-årsjubilæum. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

En af eleverne, der har været med til at bage og pynte kagen, er Magnus Kenny Abrahamsen. Han glæder sig til at se, hvordan folk tager imod kagen, når den bliver serveret lørdag.

- Vi skal gå rundt og servere kage for flere tusinde mennesker, og vi kommer til at give kage ud til kronprinsen, så det bliver fedt, siger han.

Hvad glæder du dig mest til?

- Nok til at møde kronprinsen og være sammen med vennerne her fra skolen, siger Magnus Kenny Abrahamsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forstander Jette Rønne er glad for, at hendes elever og lærere kan være med til at løfte denne slags opgaver, som for eksempel at bage en 30 meter lang kage.
Forstander Jette Rønne er glad for, at hendes elever og lærere kan være med til at løfte denne slags opgaver, som for eksempel at bage en 30 meter lang kage. Foto: Jesper Hald - TV ØST

1000 æg og 45 kilo marcipan

Personalet på skolen er glade for denne type praktiske opgaver. De har løftet det i fællesskab med Guldbageren, som har leveret marcipanen.

Projektet har krævet en del på ingredienslisten. For eksempel har elever og lærere brugt omkring 1000 æg, 45 kilo marcipan og 20 kilo kakaopulver for at bage 80 bradepander med brownie.

Men selvom det har krævet mange timer i køkkenet for at bage alle kagerne, er forstanderen sikker på, at eleverne får meget ud af oplevelsen.

- Det giver en fællesskabsfølelse, når alle byder ind, og man til sidst står med sådan et projekt, der har fået meget fokus på fra medierne. Det betyder noget for byen. Og de (eleverne, red.) bliver også stolte over at være med til at lave noget, som er så stort, siger Jette Rønne.

- Og så at kronprins Frederik og Mary kommer, det gør jo heller ikke noget.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er gang i forberedelserne, inden man lørdag fejrer 800 års jubilæet for Dannebrog.
Der er gang i forberedelserne, inden man lørdag fejrer 800 års jubilæet for Dannebrog. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Forberedelser også i gang ved Gåsetårnet

Forberedelserne til den store dag har været i gang længe, som blandt andet ved Gåsetårnet i Vordingborg. Der vil der være koncerter, udstillinger og mulighed for at rejse tilbage til middelalderen ved Danmarks Borgcenter.

Artiklen fortsætter under billedet.

John Lentz gør klar til at børn og voksne kan prøve at være ridder lørdag, når Dannebrog bliver fejret.
John Lentz gør klar til at børn og voksne kan prøve at være ridder lørdag, når Dannebrog bliver fejret. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Lørdag kan børn og voksne nemlig prøve at være ridder. Det fortæller John Lentz, der er ridder og arbejder på Danmarks Borgcenter.

- Ridder John kommer og skal kæmpe med børnene og vise dem, hvordan man opførte sig som ridder, og hvordan man kæmpede. De skal jo selv have rustning på, og de skal også selv kæmpe med sværd og skyde med bue og pil, siger John Lentz.

Sprang ud med Dannebrog over Lolland

800-året for Dannebrog er også blevet markeret andre steder i regionen. For eksempel faldt Dannebrog bogstaveligt talt ned fra himlen over Lolland i søndags.

Det skete over lufthavnen i Holeby i selskab med en faldskærmsudpringer Kenneth Grymen. Han var fiks med et kamera og fangede den smukke tur på video.

Du kan se øjeblikket, hvor Dannebrog falder ned over Lolland i videoen herunder.

Faldskærmsudspringer Kenneth Grymen filmede, da Dannebrog faldt ned fra himlen over Lolland med en anden faldskærmsudspringer i anledningen af Dannebrogs 800 årsjubilæum.

Nyhedsoverblik